Hamborg – Vandring & kultur – 4 dage

Turbeskrivelse: Hamborg er Tysklands næststørste by og også en af de ældste og mest velhavende byer i Tyskland. Hamborgs mange unikke kvarterer indbyder til gode vandreture med mange oplevelser og spændende seværdigheder. Derudover byder Hamborg på masser af muligheder for at opleve kunst og kultur.

Placeret ved Elben har Hamborg et helt unikt maritimt miljø. Den tidligere frihavn med de mange pakhuse – Speicherstadt - er på UNESCOs Verdensarvsliste.

På vores vandreture i Hamborg oplever vi byen fra såvel vand- som landsiden. Vi vandrer gennem den gamle bymidte, i parker, på stier, langs Alsteren, ved Elben og oplever denne dejlige by og mange af dens seværdigheder.

Turbeskrivelse: 

Vi kører med tog fra Københavns Hovedbanegård til Hamburg Hauptbahnhof og videre med S-bahn til hotellet..

Vi skal bo centralt på grænsen mellem Altona og St. Pauli – to af Hamborgs mest spændende bydele.

Hotellet har mindre, men velholdte værelser med siddeplads og bord. Vi bor i enkeltværelser. Badeværelserne har brusebad, toilet og hårtørrer. Hotellet er økocertificeret.

Der er et lille lobbyområde med en lille bar – kun for hotellets gæster.

Morgenmad serveres alle dage som en velassorteret buffet og er inkluderet i rejsens pris. Alle øvrige måltider er for egen regning.

Vi forventer at alle deltager i fællesspisning på 1. og 3. dagen på to forskellige nærliggende restauranter. Der er menukort med rimelige priser – også vegetarmenu.

Hver vandredag starter med morgenmad og derefter afgang kl. 9.

Dagsprogram (klik Her)

Tilmelding (klik her) åbner d. 10 januar 2026 kl: 18:00

Hvad er en vandreferie med Dansk Vandrelaug (klik her)

Daglig gennemsnitlig turlængde: ca. 10

Sværhedsgrad: let til moderat

Udrejsedato og -sted: 17. maj 2026 fra København H.

Hjemrejsedato: 20. maj 2026

Tilmeldingsfrist: Fra d. 10. januar 2026 kl. 18:00 t.o.m. d. 10. marts 2026.  Tilmelding sker ved at trykke på TILMELD nederst på siden og derefter følge skærmens anvisninger. 

Minimum antal deltagere: 18

Maksimum antal deltagere: 18

Pris i DKK pr. person: 3.800 kr. i enkeltværelse. Mulighed for dobbeltværelse ved samtidig tilmelding af 2 personer (ingen prisreduktion for ophold i dobbeltværelse).

Betaling af turens pris sker ved en bankoverførsel, når du har modtaget bekræftelse på, at du har fået en plads. Tilmelding er efter ”først til mølle-princippet”.

Prisen inkluderer: rejse med tog til Hamborg t/r, 3 x overnatninger i eneværelse på 3-stjernet hotel i Hamborg (mulighed for dobbeltværelse ved samtidig tilmelding af 2 personer), 3 x morgenmad, entré i St. Michaelis kirche incl. tårnet, al lokaltransport i Hamburg med gruppen– som beskrevet i dagsprogram, Turledere på 4 guidede ture i Hamburg: Bente Permin og Lillian Larsen.

Prisen inkluderer ikke: afbestillingsforsikring, rejseforsikring, måltider ud over de nævnte, havnerundfart – €20,00 (beløbet betales ved ankomst til hotellet), kulturaktiviteter på egen hånd, drikkevarer, drikkepenge. Vi forventer at alle deltager i fællesspisning på 1. og 3. dagen på to forskellige nærliggende restauranter. Der er menukort med rimelige priser. 

Turledere:

Bente Permin, e-mail: Bpermin@gmail.com

Lillian Larsen, mobil: 51641583, e-mail: Lillianlarsen@hotmail.com 

Medbring: pas, gult og blåt sundhedskort.

Bemærk venligst afbestillingsbetingelserne. Disse fremgår af vore Handelsbetingelser, som ligger under OM OS, på DVL-Københavns hjemmeside https://dvl.dk/koebenhavn/ og som desuden vises for din accept i forbindelse med din bestilling af rejsen. 

Mødested på kort

Indlæser…