Fra pailletter og glitter til vandrefællesskab
I over 20 år har Trine været aktiv i foreningslivet, hvor hun altid har været ’den der er den’ som formand og medlem af bestyrelser. Men i DVL er hun blot medlem for at være med. Og fordi hun kan komme præcis, som hun er.
En dejlig forårsdag med solskin var det, der fik overtalt Trine Rathcke Lunild til at blive en del af DVL’s vandrefællesskab. Det var hendes gode venindes mand, der fik hende til at møde op til Vandrernes Dag ved Svinkløv Badehotel i 2017, hvor det hele startede.
– Vi gik langs kysten, og det var en fantastisk dag, hvor jeg med det samme fik lyst til at blive en del af flokken, fortæller Trine.
Med sine 43 år er hun et af de yngre medlemmer i foreningen, men det oplever hun ikke som et problem.
– Jeg kan se en stigende interesse for vandring hos de yngre. For mit eget vedkommende handler det om roen, og at det ikke behøver at være så actionfyldt. Og så kan alle med to ben jo være med, siger hun.
Nye perspektiver på livet
Trine er vokset op i en aktiv familie, hvor cyklen og benene sjældent stod stille. På ferierne i Norge kunne familien snildt gå 20 kilometer på en dag. Det var ikke noget, man tænkte over eller planlagde. Man gjorde det bare. Den tilgang har Trine taget med videre i sit voksenliv, hvor vandring fortsat falder hende helt naturligt. Hun gik dog alene, indtil hun blev medlem af Dansk Vandrelaug.
– Jeg vidste ikke, at der fandtes et foreningsliv inden for vandring. Jeg er et meget socialt menneske, så for mig giver det rigtig god mening at vandre i selskab med andre, siger hun.
Trine har hverken bil eller kørekort, men heldigvis behøver hun ikke spekulere på, hvordan hun kommer hen til mødestedet for vandreturen – eller hvordan hun kommer hjem igen for den sags skyld. Hun er nemlig med i samkørselsordninger, hvor hun bliver fragtet rundt til turene i bytte for lidt benzinpenge.
– Sammen med Dansk Vandrelaug kommer jeg steder hen, som jeg ikke ville kunne tage til på egen hånd. Det er virkelig en fornøjelse, siger hun.
Men når man som Trine er et sludrechatol, som hun selv kalder sig, er der ingen tvivl om, at det er samværet med de andre vandrere, der betyder mest. På en vandretur i naturen er det, som om de dybe og indsigtsfulde samtaler bliver nemmere at åbne op for. De bliver pludselig helt naturlige.
– Jeg møder mennesker, jeg ikke ville møde ellers og får samtaler, hvor jeg hele tiden lærer noget nyt og får nye perspektiver på livet. Det er enormt fedt.
– Vi har et par damer i lokalforeningen på over 80 år, som er nogle super seje kvinder. Det er virkelig inspirerende at tale med dem, og de har mange vilde livshistorier. Jeg tænker tit, at hvis man kan holde sig så frisk ved at vandre, så skal jeg da bare fortsætte, siger hun med et stort smil.
Mavedans og teaterforening
Trine er en kvinde med mange jern i ilden. Hun arbejder på et trykkeri, og så er hun aktiv i det lokale foreningsliv. I Vendsyssel Mavedanserforening har hun gennem 20 år svunget hofterne i pailletter, glitter og farverigt tøj, når ikke hun tager sig af arbejdet som formand for foreningen.
Samtidig sidder hun i bestyrelsen i en teaterforening i Aalborg, hvor hun også er ude og optræde i vilde kostumer, som hun selv har syet – ofte siddende på et togsæde til og fra arbejde.
Selvom frivilligt arbejde i foreningslivet og bestyrelsesposter i mange år har været en naturlig del af Trines liv, så har hun ingen ambitioner om at skulle være hverken turleder eller lave bestyrelsesarbejde hos Dansk Vandrelaug.
– Jeg er vant til at tage ansvar og være ’den, der er den’. Nu vil jeg gerne bare melde mig på en tur, hvor alt er planlagt. Jeg sætter mig ikke ind i, hvor vi skal hen, hvad vi skal spise, eller hvilken hytte vi skal bo i. Det behøver jeg ikke, fordi det er der andre, der har klaret for mig. Det er rart og afslappende, og jeg nyder det virkelig, siger Trine, der kan mærke, at vandring er den af hendes fritidsinteresser, hun nyder mest lige nu.
– Nu har jeg jo haft fritidsinteresser de sidste 20 år, hvor jeg skulle være smuk og lækker med et tykt lag makeup og kunstige øjenvipper. Så det er befriende, at jeg ikke behøver at tage makeup på og bare kan trække en hue over hovedet. Jeg kan bare være mig og skal kun sætte det ene ben foran det andet. Jeg skal ikke tænke på noget.
Se, hvad du også kan få ud af et medlemskab i DVL
Nøgenbadning og rødvin til solnedgang
Det er kun en sjælden gang, når Trine har lidt afspadsering, at hun kan finde tid til en tur midt på ugen. Ellers er det som regel weekendturene, hun tager med på. Og der er især én tur, der har gjort særligt indtryk på hende.
Det var i sommeren 2018, hvor temperaturen sjældent sneg sig under 30 grader. Trine og fem andre kvinder fra Dansk Vandrelaug var taget en tur til Thorup Strand. Efter en varm vandretur, hvor de svedige vandrere kom tilbage til campingpladsen, kiggede de ud mod det fristende hav lige for enden af pladsen. Der var ingen, der havde badetøj med, men det var der heldigvis råd for.
Alle seks kvinder fra 40 til 70 år smed alt tøjet og løb ud i det kølige vand. Der blev pjasket og grinet. Bagefter gik de tilbage til hytterne, fandt et par flasker rødvin og et godt sted at nyde solnedgangen.
– Det var så skønt, og her blev det tydeligt for mig, at Dansk Vandrelaug er for alle uanset alder. Vi nyder virkelig hinandens selskab, siger Trine.
Afsted med flokken i alt slags vejr
Trine oplever, at der i Aalborg-afdelingen er kommet flere yngre turledere til, som har indført flere lange tempoture til dem med krudt i benene.
– Jeg elsker både de korte ture, der tager tid, og de ture hvor man bagefter kan mærke, at man har brugt kroppen. Så det er dejligt, at der er kommet endnu mere variation til, siger hun.
Hun har også forsøgt at få sin mand med på nogle ture – dog dem uden nøgenbadning. Men han er en ’actionman’, der ikke kan forstå, hvordan man kan bruge så lang tid på at gå syv kilometer. Derfor fortsætter Trine selv, for der er ikke noget, der kan holde hende fra en gåtur med de andre i afdelingen. Heller ikke regn og slud på en råkold vinterdag.
– Jeg har endnu ikke aflyst at tage med på en tur. Da jeg gik alene, kunne vejret nemt holde mig hjemme. Men når der står en flok og venter, kan du ikke andet end at tage med. Og uanset vejr, bliver det altid en fantastisk tur, smiler Trine og tilføjer:
– Så jeg har helt klart fået langt flere vandredage i mit liv.
Af Kristine Buske