Nyd sensommeren og Vandrernes Dag

Sensommeren er på vej, og det er samtidig højsæson for vandreture, fordi det stadig er lunt uden at være for varmt, og efteråret er endnu ikke ankommet.  

Fra Hindø i Stadil Fjord Foto Vagn Olsen Tag med på tur i Region Midtjylland

En vandretur kan fx gå fra Hindø i Stadil Fjord. Foto Vagn Olsen

Jeg håber, at I vil bruge perioden til at få noget godt ud af DVL’s fællesskab. Det er fortræffeligt, hvor vi mødes på tværs af alder og baggrund. Og vi har ofte en tur på et tidspunkt og et sted, der passer dig. 

Den 18. september afholder vi som sædvanligt Vandrernes Dag med mange fine vandreture fordelt i hele landet. På vores store reklamedag har vi en særlig mulighed for at vise vores smukke land frem fra vandresiden. Jeg håber, at I vil benytte dagen til at tage familie, venner og bekendte med udenfor. Vi frivillige skal nok gøre vores til at gøre dagen så god som muligt. 

DVL har for hele 2023 planlagt Historiske Vandringer. Vi har i lang tid været i gang med planlægningen, og dette begynder nu så småt at kunne ses. Snart vil du kunne se de første Historiske Vandringer-ture dukke op på dvl.dk/historiskevandringer. Mere følger i næste nummer af VandreLiv og her på dvl.dk. 

Vi ses ude på tur i Danmarks bedste fællesskab.

Venlig hilsen

Steen, landsformand

 

Emner