Småbiotoper
Vi er gået fra høstfarver til træstubbe. Og denne gang skal vi have forstørrelsesglasset frem, når vi endnu en gang sætter fokus på noget af den spændende natur, vi møder på vores vej.
På vandreturene kigger man meget på de landskaber, vi går gennem. Der er ofte lejlighed til at beundre et effektivt landbrugs evne til at holde markerne helt ukrudtsfrie. Eller man kan samle sin interesse om andre af kulturlandskabets biotoper: skove, skovbryn, enge, moser, heder osv.
Men det er også givende at lægge mærke til småbiotoper: diger, grøfter, naturlige vandløb, vandhuller og deslige.
Her viser billedet en meget lille småbiotop, nemlig den, der kan findes på en ældre træstub. Nedbrydningen af stubben er langt fremskredet. Svampene har næsten bragt deres udnyttelse af træstoffet til ende, og der er kun efterladt noget hvidt trøske og de sorte barrierezoner, som de enkelte svampeindivider bruger som værn over for de andre.
Stor nytteværdi i det små
Det er med andre ord et udpint og risikabelt sted at leve, men det er lykkedes nogle mosser at klare sig så længe, at de har dannet sporehuse (de små, lysegrønne hætter øverst på de røde stilke). I baggrunden ses unge blade af en brændenælde, som drager nytte af de mineraler, som svampene ikke kan bruge.
Her har man altså et øjebliksbillede fra den udvikling, som foregår uafbrudt, og som i sidste ende fører til, at dødt ved som denne stub bliver omsat og genbrugt.
Tilbage er så mineralerne og en god portion humus, og det er godt, for i humussen ligger en betydelig del af stubbens kulstofindhold oplagret, så det ikke belaster atmosfæren med yderligere CO2.
Af Sten Porse
Her deler Sten Porse, der er uddannet planteskolegartner, sin viden om nogle af de naturindtryk og -fænomener, vi møder på vandreturene rundt omkring i landet.