Egebjerg, Kongsøre-Stokkebjerg Skove
En varieret tur i roligt tempo, med øko grisebasser, skove, åbne marker gravhøje og strand. Der er mulighed for lidt afkortning af turen. Sværhedsgrad: Grøn/3,5-4,5/17

Vi går fra Egebjerg Kirke forbi øko grisebasserne over åbne marker til Kongsøre Skov, hvor vi kommer forbi 200 år gamle bøge og gravhøjene Prinsehøje. Derefter vil der være muligt at korte turen lidt af, ca 1,5km, så frokostpause bliver længere. Videre går vi mod Kongsøre Nebbe, med smuk udsigt til Tuse Næs og Lammefjorden. Herfra forbi Tingstedet mod Stokkebjerg Skov, med Lommestenen. Herefter retur til start ad Kirkestien. Husk termokanden, da vi holder 2 pauser foruden frokosten.
Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, kan du melde dig ind i Dansk Vandrelaug her med et halvårskontingent på 295 kr. Eller du kan købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay) – tilføj gerne afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).