Gludsted Plantage
På det flade midtjyske agerland ligger der et "bjerg" som fremstår smukt i augustklædning og er omgivet af ditto smuk plantage. Er du nysgerrig? Kom og se!
Sværhed: Blå/4-5/15

Gludsted plantage er et kulturlandskab,- et smukt af slagsen med gode stier mellem højdedrag, vandhuller og andet godt. Der er observeret ulve her, men vi overlever nok et møde hvis vi ikke opfører os fåret. Til gengæld er der myg og de er ligeglade med vores adfærd.
Fra parkeringspladsen vil vi gå ind i plantagen mod øst og passerer forbi så eksotiske lokaliteter som Trotylsøen og Druknesøen. Tæt herpå står der et udsigtstårn, hvilket med lidt helt er åben for entring.
Senere entrer vi Isen Bjerg der ligger i et åbent hedeområde med en bragende udsigt i sol, og en dragende grålighed og mystik når sigtbarheden er mindre god.
Turlederen vil indpasse tid til at dvæle her og der og fortælle lidt om det vi ser.
Hunde er ikke velkomne
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.