Tåstruplandet og Jeksendalen

En forårstur gennem to fredninger syd for Harlev. Begge med usædvanligt flotte områder og bevaringsværdige naturtyper. Rød/4-5/16

Fra mødestedet finder vi den afmærkede sti “Tåstruplandet Rundt”, som vi følger de første godt 6 km til vi når landsbyen Tåstrup.

Tåstruplandet er et større natur- og kulturområde, som i 2019 blev sikret sammenhængende fredning. Området indeholder både varieret og kuperet løvskov med karakteristiske stendiger og landbrugsland med fine udsigter.Stien vi følger kan være våd i perioder med regnvejr.

Herfra tager vi en afstikker over til Århus Å, som vi følger ind til Jeksendalen Bæk og videre rundt i den nordligste del af Jeksendal fredningen.

Jeksendalen blev allerede fredet i 1979. Det er en sidetal til Århus Å dal, som en formet under istidens afslutning for omkring 15.000 år siden. Resultatet heraf blev et usædvanligt flot eksempel på, hvad rindende smeltevand kan skabe.

Tilbage i landsbyen Tåstrup følger vi den resterende del af stien gennem Tåstruplandet.

Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, er du velkommen til at melde dig ind i Dansk Vandrelaug eller købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay). Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).

Mødested på kort

Indlæser…