Vandringens mærkbarhed – Essays om Vandringens Metafysik
Denne lille bog på knap 90 sider indeholder en række korte essays relateret til vandringens metafysik. Fortælleren tager udgangspunkt i egne oplevelser og anlægger en række forskellige vinkler på, hvordan vandringen er med til at skabe tankerne og sproget, hvor lidt vi egentligt behøver at eje, kedsomhed som noget befordrende, ensomhed og fællesskab, linjer i landskabet m.m.
Af Leif Iversen
Det er interessant nok at fundere over, hvordan vandringen kan forme sproget, når vi tænker og taler med os selv undervejs – det har jeg selv haft glæde af – men udredningen kommer lidt vel langt omkring og teksten kan i passager være svær at forstå. Jeg kan dog fint følge tankerne om, hvordan det at bevæge sig tvinger en til at forholde sig til egne tanker og ønsket om at snøre støvlerne hver dag blot for at give sig selv denne mulighed.
Oplevelsen undervejs
Jeg genkender forfatterens beskrivelse af, hvorledes vi oplever landskabet og dets detaljer, når vi bevæger sig langsomt igennem det, og jeg nikker til beskrivelsen af linjer i landskabet, stier der forbinder landsbyer til et sammenhængende hele, så de ikke bare er noget vi hurtigt kører igennem. Jeg kan også genkende oplevelsen af at være i noget smukt eller dragende natur, hvor man pludseligt har svært ved at finde sin egen rolle ud over bare at være der.
Bogen indeholder et letlæst kapitel, der vel nærmest er en dagbog fra fire dages vandring i Jylland med de små og store oplevelser, vandrerne har undervejs med både sol og regn, godt selskab, vabler, mange kilometer, overnatninger og god mad. Jeg tror, at nogle læsere kan smile genkendende, men jeg indrømmer, at det var et kapitel, jeg selv kom hurtigt igennem.
Vi behøver ikke så meget
Vandringen sætter gang i tanker om, hvor lidt vi behøver, og forfatteren inddrager den amerikanske forfatter Henry David Thoreau (midten af attenhundredetallet), der trak sig væk fra samfundet, levede i en hytte og tog afstand til forbrug og presset om konstant økonomisk udvikling. Her kommer vi vel langt omkring, og jeg skal lige vænne mig til, at forfatteren her mest bruger vandringen som udgangspunkt for at lade tankerne og pennen flyde omkring netop de temaer. Jeg ville egentligt gerne læse om vandring og mister let tråden.
Om kedsomhedens muligheder
Den tyske filosof Martin Heidegger inddrages til at tage fat på oplevelsen af ensomheden, hvor mennesket holdes åbent i kedsomheden og er modtagelig for eksterne påvirkninger og dermed oplever et stort nærvær. Forfatteren udfordrer Heidegger og foreslår, at vandringen kan udnytte denne kedsomhed ved at sætte kroppen i bevægelse og dermed lade tankerne manifestere sig. Selv om afsnittet er ret tungt at læse, synes jeg, at forfatteren har en god pointe. Jeg erindrer egne solofjeldvandringer, hvor jeg det første døgn kedede mig voldsomt, men derefter faldt til ro og oplevede både at modtage sanseindtryk og at tankerne udviklede sig.
Em udfordrende tekst
Jeg synes, at udgangspunktet for bogen er interessant, og anvendelsen af essays er en fin struktur, men den uforberedte læser skal være forberedt på, at der springes en del rundt i temaerne, og man kommer let væk fra udgangspunktet om vandring. Jeg synes, at store dele af teksten er skrevet i et noget kunstlet sprog, hvor jeg har svært ved helt at følge forfatterens ideer – enkelte passager forstår jeg faktisk ikke. Der er spændende tanker i bogen, som jeg kan nikke genkendende til, men også en del passager, som med fordel kunne have været skrevet i en mere tilgængelig form.
Forfatter: Jakob Kvist
Titel: Vandringens mærkbarhed
Omfang: 90 sider
Forlag: Mellemgaard, 2022
Pris: 199,95 (fås også som e-bog til 139 kr.)