De 4 skal med på turen

Her er fire ting, du med fordel kan lægge i rygsækken, når du bevæger dig ud på vandretur.

Vandrere holder pause i Tisvilde Hegn, hvor snakken stadig går. Foto Vagn Olsen (når du går)

Vandrere holder pause i Tisvilde Hegn, hvor snakken stadig går. Foto Vagn Olsen

Har du husket solcremen? Hvad med en god madpakke eller snacks til den lette sult? Når du begiver dig ud i naturen på egen hånd, er det vigtigt at pakke rygsækken med alt det, du har brug for.

Stil sult og tørst

Når du er ude og gå bruger kroppen energi, og derfor har den også brug for at få batterierne ladet op igen. Sørg for at smøre en god madpakke og have en vandflaske med. Du kan også tage en termokande med te eller kaffe og nogle snacks som nødder, et stykke frugt eller en lille kage med til at belønne dig selv i pauserne.

Ny på tur? Find de kortere vandreture her

Vær forberedt på vejret

Det danske vejr er lunefuldt, og det er ikke til at vide, hvornår næste regnbyge kommer. Derfor er det altid en god idé at have et regnslag med i rygsækken. Fordelen er, at det ingenting vejer og altid er nemt at pakke sammen og have med.

Beskyt huden

Det er vigtigt at beskytte alle udsatte hudområder mod solens stråler. Med en lille solcreme i tasken, er du altid klar, når solen bryder frem. I Danmark er en solcreme med faktor 15 som regel nok, så længe du sørger for at smøre et tykt lag på huden. Men ved højere UV-indeks og temperaturer over 25 grader er det en god idé med en højere faktor. Husk at smøre dig ind hjemmefra.

Læs også Med os går du aldrig for langt
Læs også Du er en bedre vandrer end du tror

Vær forberedt på uheld

Det er sjældent de store skader, der sker på vandreturen. Men det kan ske, at du snubler eller river dig på en gren. Derfor er det altid rart at have en lille førstehjælpspakke med.

Af Kristine Buske

Leder du efter kortere vandreture, så kig denne vej

 

Emner