Rød glente

Den røde glente er en smuk og iøjnefaldende rovfugl med sin lange, kløftede hale, kontrastrige vingefarver og rustrøde kropsfjer.

Rød glente over Herredsenge. Foto Morten Borup

Rød glente over Herredsenge. Foto Morten Borup

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening, dof.dk

En fantastisk flyver, der kan ses ret lavt, når den søger føde. Her stopper den op i luften, vender rundt og daler ned mod jorden for at undersøge et muligt bytte. Og når den markerer sit rede-territorium kan den hænge i timevis som en drage over skoven. (På engelsk hedder den faktisk ’red kite’, altså ’rød drage’).

Den er specialist i at finde og fortære ådsler, men jager også friskt bytte.

Fuglen er i tilbagegang i Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor klimaforandringer har fået den til at søge længere mod nord, så bestanden bl.a. vinder frem i Danmark. Den yngler i åbne landskaber med spredte skove, gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser og ses især i Nord- og Østjylland, på Fyn og i Vestsjælland.

Længde: 61 cm
Vingefang: 145-165 cm
Vægt han: 750-1.050 g, hun 930-1.300 g

Hør rød glente og læs mere på dof.dk

Klik på Morten Borups billeder og se dem i fuld figur: