Vandrestave

Med et sæt sammenklappelige stave i rygsækken er hjælpen lige ved hånden, når terrænet bliver ujævnt og de trætte knæ skal aflastes. Samtidig styrker du både arme, overkrop, hjerte og kredsløb. 

Nedtur fra Trehøje i Mols Bjerge. Foto Preben Simonsen

Nedtur fra Trehøje i Mols Bjerge. Foto Preben Simonsen

Af VandreLiv-redaktionen 

Mange vil helst ikke ses med et par vandrestave – det opfattes ofte som en pensionistting, men det er dog langt fra rigtigt. Alle, ung som gammel, kan have glæde at et par gode vandrestave, også selvom du føler dine ben sagtens kan klare alt arbejdet.

Derudover kan du lettere holde et højt tempo på lige strækninger, og du vil mærke, at du med vandrestave får en bedre rytme. I ujævnt terræn kan du også undgå skader, fordi du har den ekstra støtte fra dine vandrestave, skriver fjeldogfritid.dk. 

Komperdell Carbon Fxp.4 Cloud – Vario 

Komperdell Carbon Fxp 4 Cloud Vario
Komperdell Carbon Fxp 4 Cloud Vario

De østrigske stavspecialister har lavet en superlækker stærk, foldbar og justerbar vandrestav af karbon. Længden justeres præcist med den stærke Powerlock 3.0-lås.

Foldes sammen til 38-41 cm afhængig af model og er dermed let at have med i rygsækken. Det ekstra lange korkhåndtag er komfortabelt at holde på og giver mulighed for at lave små justeringer i stavlængden.

Spidsen af tungsten har et godt greb i underlaget, men du kan også tilkøbe ’gummisko’.

Findes i to stavlængder – afhængig af om man er over/under 170 cm:

105-125 cm, sammenfoldet 38 cm, vejer 199 g pr. stav.
115-135 cm, sammenfoldet 41 cm, vejer 206 g pr. stav.

Set i Friluftsland til: 699 kr. pr. stk.

(Her får medlemmer 15 % og frivillige 20 %) 

Komperdell Ridgehiker Cork PL Compact 

Komperdell Ridgehiker Cork PL Compact
Komperdell Ridgehiker Cork PL Compact

Klassisk, robust vandrestav fremstillet i stærkt aluminium. Længden er velegnet til personer under 170 cm og justeres præcist med Powerlock 3.0.

Den har et behageligt korkhåndtag. Spidsen af tungsten har et godt greb i underlaget, men du kan også tilkøbe ’gummisko’.

Stavlængde:

90-120 cm, sammenfoldet 57 cm, vejer 250 g pr. stav.

Set i Fjeld&Fritid til: 299 kr. pr. stk.

(Her får medlemmer 15 % og frivillige 20 %) 

Black Diamond Distance Carbon FLZ Z-POLES 

Black Diamond Distance Carbon FLZ 3
Black Diamond Distance Carbon FLZ 3

De amerikanske stave sælges parvis og er lavet af lette karbonfibre. De har komfortable håndtag i EVA-skum, der er behagelige at holde om selv med fugtige hænder.

Der er justerbare stropper til håndleddene, og der medfølger spidser i gummi og carbid. De kan foldes sammen med en ny smart teknologi, så udfoldning sker næsten automagisk.

Findes i to stavlængder:

105-125 cm, sammenfoldet 37 cm, vejer 360 g pr. par
120-140 cm, sammenfoldet 40 cm, vejer 385 g pr. par

Set i Eventyrsport til: 999 kr. pr. stk.

(Her får medlemmer 10 % – ovenstående er dog en rabatpris) 

Produkter til Nyt udstyr udvælges af redaktionen blandt VandreLivs annoncører. 


Find flere artikler om udstyr her