Deep Forest tur med DVL Trekantområdet.

“ Skulptur i natur - tur” kunne man kalde denne vandretur.

Grøn/2-3/5

Altar in the woods/ Ole Tersløse

Besøget I Deep Forest bliver en blanding af en rolig vandretur med tid til at betragte og tale om de mange værker, der er opført i skoven.
Tid til at udbygge fællesskabet i DVL og få en dejlig fælles anderledes naturoplevelse.

Tekst taget fra Deep Forest hjemmeside:

” I vil opleve kombinationen af samtidskunst og natur.

Det skønne får lov at sameksistere med det grimme, væltede træer bliver liggende, hvor de falder og biodiversiteten får plads til at trives.

Kunsten præsenteres i naturen , værkerne skabes på stedet og bidrager til noget nyt i det danske kunstmiljø.

Der er ingen lange forklaringer til værkerne , men forståes af beskuernes egne erfaringer, oplevelser og personlige referencer.

Naturen i Deep Forest er varieret – mørk nåleskov til lysegrønne bøgetræer . Fra Bakkeøens istidslandskab til engen med sin blomstrende biodiversitet og rislende å. Et kultiveret landskab og vild natur hånd i hånd.

Deep Forest opstod i 2010 under navnet Skovsnogen af billedkunstnerne Rene Schmidt og SørenTaaning.

Det var oprindeligt et udviklingsprojekt under Friluftsrådet med henblik på at at skabe nye natur brugere fra samfundsgrupper, der normalt ikke besøger skoven.

2016 : Deep Forest bliver en selvejende institution og kulturinstitution under Herning kommune”.

Vi mødes på p pladsen og der bliver en kaffepause undervejs.

Hilsen Henrik og Sanne.

Turen er med i den landsdækkende We walk-kampagne uge 19 2025 og er derfor gratis for alle.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…