Lyngbytraver: Besøg Thomas på Bjerget og Tueholm Sø
Vis-mig-dit-nærområde er et nyt koncept i DVL Lyngby, hvor en erfaren turdeltager viser rundt i sit eget nabolag eller et udvalgt landskab. Dette er den første tur i en række.
Turleder Lisbeth Isbrandt og medturleder Gunver Larsen

Alle fotos: Lisbeth Isbrandt
Vi mødes ved Albertslund Station ved kunstværket "Scenarie" af Peter Land – kend det på badekarret. Går forbi boligkvarterer i Kanalen i Albertslund, Kongsholmparken, hvor vi besøger Thomas på Bjerget (en af de glemte kæmper på Vestegnen). Derefter forbi Amfiteatret og videre til Tueholm Sø i Vallensbæk Mose.
Signaturtekst for Lyngbytravere: I godt selskab kan du gå længere, end du tror, og du vil opleve, at selv i din nærmeste omegn er der listige stier og interessante steder, du ikke kender. Tag blot travetøjet på og mød op på stationen. Turene er 6-8 km lange og tager 2-2½ timer. Farten er ca. 4,2 km/t og terrænet er let gået. Medbring lidt at spise og drikke til en lille pause ca. midtvejs.
IKKE medlem af Dansk Vandrelaug? Køb dagspas
Køb et Dagspas til denne tur enten ved at scanne QR-koden med din MobilePay-app eller blot ved at åbne MobilePay og sende 60 kr. til #19460. Tilføj turdato i MobilePays besked-felt, tak.
(Betalingen er bindende)