På eventyr i urternes verden – Geel Skov og Mølleåen

På turen er forårets urter i fokus. Mulighed for at sanke.

Midt i forårets friskhed vælder årstidens urter frem af deres skjul. Vi går gennem Geel Skov og ser, hvad der gemmer sig i skovbunden. Træer og buske står med knopper og små nye blade – vi smager og dufter.

Vi kommer ned til Mølleåen og ser, hvad der skyder frem i lavningerne langs åen. Vi går via Brede og Slotsparken ved Sorgenfri Slot til Lyngby Station.

I gamle dage samlede man "7 slags kål" til en styrkende og vitaminrig forårssuppe. I denne sammenhæng er "en kål" en slags grønt, ikke kun kålplanter, men også urter som skvalderkål, kørvel, ramsløg, brændenælde, løgkarse og diverse nye skud og blade. Foruden som tiltrængt vitamintilskud blev urterne anvendt i husapoteket. Vi ser, om vi kan finde 7 slags "kål" – så medbring saks/urtekniv og pose/ beholder.

Vi holder en pause til medbragt mad og drikke. Der er mulighed for at gå fra undervejs.

Da man ikke kan samle urter i regnvejr, forbeholder vi os ret til at aflyse/flytte denne tur. Følg derfor med her på hjemmesiden, når datoen nærmer sig.

Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, er du velkommen til at melde dig ind i Dansk Vandrelaug eller købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay). Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).

Mødested på kort

Indlæser…