Det første skridt ind i DVL’s fællesskab
En ven inviterer, en vandreferie lokker, en mistet ægtefælle tynger, Vandrernes Dag byder velkommen eller en artikel i et blad frister? Der er rigtig mange veje ind i vandrefællesskabet.
Af Camilla Dam
– Jeg skulle en tur på Kilimanjaro med sønnen i 2014 og tænkte, vi måske skulle træne lidt først. Det blev blandt andet med DVL, og så har jeg været der siden, siger Peter Terman Petersen, DVL Storstrøm om det første skridt.
Sådan går det ofte, når først vi har fået godt gang i vores medlemskab. For fællesskabet luner og giver lyst til mere.
– En gammel veninde sagde, at hun skulle på Hærvejen med DVL i påsken. Ups! Kan man det? Ja, var svaret. Skynd dig, meld dig ind og vær klar ved tasterne, for der bliver hurtigt udsolgt. Jeg kom med. Trods en noget kold og våd påske, så blev det en flot og spændende tur og smadderhyggeligt selskab. Jeg var solgt, siger Bente Michelsen, DVL København.
En ny familie
Det at vandre i Dansk Vandrelaug kan noget særligt. Det handler blot om at komme afsted, for der er både garanti for godt selskab, højt humør og mild motion. Det søger mange med bevidstheden om, at de har brug for et nyt fællesskab.
– Efter at jeg havde mistet min kone til kræft for 9 år siden og lige var gået på pension, begyndte jeg i vandrelauget for at komme væk fra hjemmet. At komme ud og møde andre mennesker, socialt samvær og for motionen og oplevelserne skyld.
– Det er blevet som en familie for mig, siger Johnny Hansen fra DVL Vestsjælland.
Udbytterige samtaler
Og familien vokser og vokser med over 10.000 medlemmer fordelt i 21 afdelinger landet rundt. Derfor var det også let at finde frem til DVL, da Birgitte Borgen Müller Marcussen søgte en friluftsaktivitet i samvær med andre mennesker. Hun er godt tilfreds med den aktive forening.
– Turdeltagerne er noget så spændende. Her er ingen regler for, hvordan vi taler sammen, men hele situationen får os alle til at indgå i udbytterige samtaler. Jeg undgår normalt mennesker, der udgyder deres fysiske og mentale kvababbelser. I DVL er alle af en livlig støbning, så alt bliver levende.
– Og turlederne er i særklasse, fastslår Birgitte fra DVL Lyngby.
Fællesskabet er også for dig – tag det første skridt
Rige muligheder
Vandreferie bliver ofte fremhævet som en måde, folk finder ind i vandrelauget på. Således også Grethe Aagaard fra DVL København.
– Jeg var lige fyldt 50 år, da jeg fik øje på DVL. Jeg opdagede, at der var utallige muligheder for at komme på vandretur hver weekend og mange tilbud om vandreferier både i Danmark og i udlandet.
– Snart var jeg på tur flere gange om måneden. Jeg fik øjnene op for friluftsliv og fællesskab. Jeg fik gode råd om udstyr fra de erfarne vandrere på turene og begyndte at udbygge garderoben med vandrefornuftigt tøj, som hurtigt også blev dagligdagstøjet.
– Under et vandretræf på Gendarmstien mødte jeg Elsebeth. Vi faldt i snak og fandt ud af, vi begge havde en drøm om vandring i Laplandsfjeldene. Dét blev starten på en vedblivende kærlighed for vandring nord for polarcirklen, som jeg stadig dyrker i dag, siger Grethe 15 år senere.
Arbejdslivets afløser
Andre er forudseende og planlægger målrettet pensionisttilværelsen. For det er væsentligt stadig at have noget at se frem til, når vi siger farvel til arbejdslivet. Hvordan får vi ellers motion ind i hverdagen, når den daglige gå- eller cykeltur til arbejde ikke længere tvinger os ud i den friske luft?
– Inden jeg gik på pension, meldte jeg mig ind i DVL, da jeg efter pensionering ikke længere ville have det kollegiale netværk i dagligdagen. Det har altid været vigtigt for mig at komme ud i den friske luft og få mig rørt, uden at vandreturen dog skal være for motionens skyld.
– Samtidig boede jeg alene og havde derfor lyst til at kaste mig over andre aktiviteter og lære andre mennesker at kende udenfor privatsfæren, siger Karin Basse fra DVL Fyn.
Måske er det første skridt ud med Dansk Vandrelaug det sværeste. Men næste gang, du møder op ved en turs startsted, kan du måske allerede genkende nogle af de andre vandrere. Gruppen af ’snakkende rygsække’ trækker også smil frem, fordi du kan genkalde dig lykkefølelsen fra den seneste tur. Den er også værd at gå efter.