Din vandretur kan fortsætte på Nationalmuseet
“Historiske Vandringer 2023” gør det muligt at opleve danmarkshistorien ude i landskabet. Og når vandreturene slutter, kan nye begynde i Nationalmuseets kringlede gange.
Af Mads Rasmussen Mariegaard
Egtvedpigen, Gundestrup-kedlen, Tissø-ringen. Historiske genstande bliver ofte opkaldt efter de steder, de er fundet. Mange af genstandene har betydning for hele Danmark og ender derfor på Nationalmuseet – men navnene minder os om, at de stammer fra alle dele af landet.
Historiske Vandringer byder på omkring 1.000 vandreture i år. Mange af dem finder sted i egne, hvor der gennem årene er fundet og indsamlet genstande med enestående national betydning. Genstandene bliver med stor sandsynlighed omdrejningspunkter for mange af de historiske vandreture.
Efter vandreturene kan du fortsætte din historiske rejse på Nationalmuseet i Ny Vestergade i København og her se nogle af de omtalte genstande med egne øjne. Samtidig får du det helt store perspektiv på vores fælles historie.
Egtvedpigen som avatar
Din vandretur på Nationalmuseet kan passende begynde i stueetagen. I rum 9 møder du en af danmarkshistoriens største berømtheder, Egtvedpigen – navngivet efter den midtjyske by, som hun blev fundet i nærheden af i 1921. Gårdejer Peter Platz skrev dengang til Nationalmuseet, at han på sin mark var “stødt paa en udhulet Træstamme med Laag”.
I slutningen af 2022 – over 3.000 år efter sin død – fik Egtvedpigen nyt liv, da hun “genopstod” som såkaldt avatar, en digital person med stemme og levende ansigtsudtryk. Den anvendte teknologi bruges normalt til at lave film og computerspil. Som resultat kan du høre Egtvedpigen fortælle om sig selv eller pifte og råbe “hej”, når du går forbi.
Sølvkedlen fra Himmerland
I rum 17, lige om hjørnet fra Egtvedpigens kiste, møder du et andet af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende fund, Gundestrup-kedlen – en næsten ni kilo tung sølvkedel med motiver af elefanter, løver og guder. Gundestrup-kedlen blev fundet i 1891 under en tørvegravning i en mose i Himmerland, hvor den var blevet sat ud som offer til guder. Kedlen menes at være fremstillet i Sydøsteuropa umiddelbart før begyndelsen på vores tidsregning.
500 stykker kvæg
Krydser du Nationalmuseets forhal, kommer du til museets største udstillingshal, Egtmonthallen, hvor du kan opleve endnu et af de vildeste fund i danmarkshistorien. Midt i “Togtet”, Nationalmuseets særudstilling om vikingetiden, finder du Tissø-ringen – en halsring af guld, som vejer næsten to kilo og måler omkring 30 centimeter i diameter. Dens værdi har svaret til hele 500 stykker kvæg. Tissø-ringen blev fundet i 1977 nær den vestsjællandske sø af samme navn, da den satte sig fast på en såmaskine under markarbejde.
Brændekørsel og svineslagtning
Historiske genstande kan antage mange former. Også et loft har fundet vej til Nationalmuseet – det hænger på 1. sal i rum 114. Loftet er malet med vinter- og forårsmotiver og kommer fra herregården Næsbyholm, som blev opført i 1585 nær Sorø på Midtsjælland. Forårsmotiverne forestiller blandt andet en kvinde, der fletter kranse, og i baggrunden er der bønder og fiskere. Vintermotiverne spænder fra jagt til brændekørsel og svineslagtning.
Vil du fortsætte museumsbesøget online, kan du læse meget mere om danmarkshistorien på natmus.dk/historisk-viden/danmark. Her kan du møde flere af de over to millioner genstande i Nationalmuseets samling.
Bemærk, i 2023 får DVL’s medlemmer og deltagere på Historiske Vandringer 10 % rabat på entrebilletten til Nationalmuseet og Frilandsmuseet, når den købes online. Se mere på DVL’s lange liste over rabataftaler.
Kilder: Nationalmuseets udgivelser, udstillinger og hjemmeside.
Fakta om Nationalmuseet
Guide til Nationalmuseet
Når du ankommer til Nationalmuseet, kan du få udleveret en trykt guide med kort over museets fire etager. På kortene i guiden kan du finde de rumnumre, som er nævnt i artiklen her.
Hvordan blev Nationalmuseet til?
Nationalmuseet er ikke blot Danmarks største museum, men også det ældste – med en historie, der rækker mere end 200 år tilbage.
Museets “dåbsattest” er oprettelsen af oldsagskommissionen i 1807, som var ansporet af oplysningstidens tanker om at systematisere bl.a. kulturhistoriske fænomener. Oldsagskommissionen førte til et museum.
Efter afskaffelsen af enevælden i 1849 flyttede museet ind i Prinsens Palæ i Ny Vestergade i København, hvor det stadig ligger.
I 2001 åbnede Nationalmuseet den permanente udstilling “Danmarkshistorier 1660-2000”. Siden har hele danmarkshistorien været samlet på ét og samme sted.