Fotografer fanger essensen af DVL

Niveauet i Fotokonkurrencen 2018 var særdeles højt. De mange fotografers vinkler på temaet Maritime Vandringer gjorde det svært for dommerkomiteen, da den mødtes i december.

Tur til Langli i Ho bugt. Vinder af fotokonkurrencen 2018. Foto Preben Simonsen Deltag i fotokonkurrencen 2019!

Vinderbilledet fra fotokonkurrencen 2018: Tur til Langli i Ho bugt. Foto Preben Simonsen

En mand har dog skudt skarpere end alle andre, for Preben Simonsens pletskud tog både første- og andenpladsen, mens Sten Porse blev nummer 3 i konkurrencen. Derudover fremhæver dommerkomiteen fire billeder med hædrende omtale.

Men vinderbilledet er alligevel noget særligt. Det stak af fra mængden i en meget tæt afstemning og votering iblandt de 68 indleverede billeder.

Klik på billederne og se dem i fuld størrelse

  1. Tur til Langli i Ho Bugt – af Preben Simonsen

Billedet beskriver en maritim vandretur perfekt – karakteristisk at flokken er spredt, og vi nyder at se smil på ansigterne.

Skøn detalje, at billedet er taget på det lave vand, hvor vi kan se fødder, der plasker og laver små bølgeskvulp. Dommerkomiteen er ligeledes meget tilfreds med den effekt, de dramatiske skyer giver.

Og det, at fotografen er gået i forvejen, så de glade vandrere kommer imod os, er en ekstra styrke. Derudover er den våde forgrund en fin detalje i det sommerlige maritime billede.

Billedet kunne lige være justeret en anelse, så de går helt vandret, men det er blot en lille detalje.

  1. Krydser kanalen ved Flyndersø – af Preben Simonsen

Forhindringer tages med et smil, især på en af de mange, varme sommerdage. Det her billede oser simpelthen af god vandrestemning. Og fotografen har samtidig fanget spejlbilledet af den smilende vandrer i kanalen – uden den detalje, ville det ikke have rangeret helt så højt.

  1. Den uophørlige vandring – af Sten Porse

Den uendelige bro (syd for Aarhus) står knivskarpt i forgrunden, mens øjet naturligt følger broen videre til de vandrende. Det er et sjovt billede, der giver lyst til selv at gå turen. Baggrunden og skyerne indrammer pletskuddet perfekt.

Derudover var der hædrende omtale til disse fire (Klik for fuld størrelse)

Sommeridyl ved Birkesø af Vagn Olsen

Et stemningsfuldt billede, som lige så godt kunne være taget i Spanien. Gode farver, flot lys med den klare blå himmel og flotte træer indrammer de vandrende og danner et harmonisk billede.

Maritim klatretur på Gedser Odde af Kirsten Pedersen

Maritime vandringer kan også byde på klatring, så er det godt at have en gentleman som turleder, der giver en hånd. Det er et sødt nærbillede af de forhindringer, vandreture også kan byde på.

Cairngorms National Park i Skotland af Rie Lambæk Mikkelsen

Lyset i dalen og skyen omkring den røde vandrer er fantastisk. En dramatisk komposition kun med en snært af det maritime tema i form af søen i bunden af dalen.

Kystvandring Jammerlandsbugten, Storebælt af Jens Kjær Olsen

Billedet virker til at være uploadet i en meget lav opløsning, alligevel er vi meget glade for den harmoni, der hersker med de farvede trøjer midt imellem marker og hav. Der er en god bevægelse i billedet.


Tak til medlemmerne for de mange flotte billeder, som I har uploadet til konkurrencen. Samtlige billeder, som der blev voteret over, kan ses på konkurrencesitet.

Ligeledes tak til dommerkomiteen, som bestod af Vita Gregersen Nielsen fra Lyngby Afdeling, Alan Hauge Christensen og Jan Adler Nissen fra Københavns Afdeling, Christian Lauritzen fra Gentofte Afdeling og landsformand Steen Kobberø-Hansen.

Dansk Vandrelaug benytter samtidig lejligheden til at takke Friluftsland for at have sponsoreret de tre præmier til vinderfotograferne.

Hold øje med VandreLiv og hjemmesiden her, for der er naturligvis konkurrence i igen i år.