Gode råd til lange ture

Den lange vandring kræver forberedelse – fysisk og mentalt. Det mærkede Gitte Holtze på egen krop, da hun gik fra Mexico til Canada, hvor en nedtur pludselig ramte. Sine dyrekøbte erfaringer deler hun med os i sin seneste bog.

Fra bogen Gå langt! Af Gitte Holtze

Fra bogen Gå langt! Af Gitte Holtze

Badevægten havde netop afsløret, at Gitte havde smidt syv kilo. Hun vidste godt, at hun ville komme til at tabe sig, når hun skulle gå langt og tilbagelægge 4.265 kilometer fra Mexico til Canada. Men hun havde alligevel ikke forventet, at hun efter cirka halvanden måned allerede ville have gået så mange kilo af sig.

Gå denne vej til DVL’s ture over 20 km

Det meste af turen havde hovedprovianten været Nutella – for sukker er jo godt brændstof, når kroppen skal præstere, tænkte hun. Men Gitte havde misset vigtigheden af at tanke op med den rigtige kombination af kulhydrater, protein og fedt. Det betød, at hendes krop pludselig gik i strejke på vej op ad en stejl sti i retning mod et af de mange betagende bjergpas gennem Sierra Nevada.

– Jeg begik enormt mange fejl på min første lange vandring – især ernæringsmæssigt. Derfor besluttede jeg at skrive en bog, som jeg selv kunne have brugt. Den er til for at give en bedre oplevelse, end jeg selv havde første gang, siger Gitte til VandreLiv.

Spis, spis, spis

Bogen hedder ”Gå Langt!” og er skrevet til begyndervandreren. Den bygger på journalist og friluftentusiast Gitte Holtzes egne erfaringer fra hendes lange vandringer, og hun har sparret med en fysioterapeut, en diætist og en mentaltræner for at give den faglig tyngde. Samarbejdet med sportsdiætist hos Team Danmark Lene Bundgaard var især en øjenåbner.

Som hun skriver i sin bog: ”Uden nok mad (og drikke) dur en vandrer simpelthen ikke.” Selvom kulhydrater i dag er udskældt, når man snakker sund kost, så gælder dette på ingen måde, når du vandrer langt. Kulhydrater – som brød, ris, pasta og kartofler – er vigtigt brændstof til muskler og hjerne. Men de skal kombineres med proteiner for eksempel fra bønner, nødder og linser til at genopbygge den muskelmasse, du nedbryder på vandreturen samt store mængder fedt, der er livsvigtigt, når du forbrænder mange kalorier.

– Jeg lærte om de forskellige grupper af mad, hvordan kroppen hænger sammen, og hvilke energikilder den skal bruge for at fungere optimalt – og ikke mindst, at den rette mængde kalorier er vigtig, når du går så meget. Den viden, tror jeg, havde gjort en stor forskel for min første tur, siger Gitte Holtze.

Fra bogen Gå langt! Af Gitte Holtze
Gå langt! Af Gitte Holtze

Start med gangtræning, når du skal gå langt

Den erfarne vandrer ved, at vandring stiller andre krav til kroppen end en cykeltur eller et besøg i fitnesscenteret. Den vigtigste træning op til en lang vandring er derfor gangtræning, hvor banalt det end lyder.

– Du bruger nogle helt andre muskler, når du går. Derfor er det vigtigt at træne hjemmefra, hvor du gradvis kan øge distancen. Samtidig kan du mærke efter, om du har de rigtige sko eller støvler, eller om du for eksempel skal have indlæg, siger Gitte.

Her finder du vej til DVL’s kortere ture

Men hun erfarede også på Pacific Crest Trail, at styrketræning af især anklerne kan være en stor fordel. Efter 300 kilometer på ruten fik hun nemlig ondt i sin højre fod. Gitte valgte at holde en dags pause, og det betød, at hun kunne gå resten af turen næsten smertefrit.

– Jeg ville ønske, jeg havde styrketrænet mine ankler med for eksempel øvelser på et vippebræt. Fødderne tager jo millioner af skridt. Det er dem, der skal bære dig hele vejen, så er de ikke stærke nok, klarer du ikke turen, siger hun.

Men uanset, hvor meget du har trænet op til ruten, så anbefaler Gitte, at du starter roligt ud. Kroppen skal nok komme op og gå 50 kilometer om dagen, men lægger du hårdt ud fra start, er der næsten garanti for skader. Start derfor med 15-20 kilometer om dagen og ignorer de unge med letvægtsrygsække, der spæner forbi dig.

– Lyt til kroppen, og hold pauser, når du har brug for det. Det kan være svært, når de forbipasserende drøner derudad, men det er ikke nogen konkurrence, siger Gitte Holtze.

Læs også Boganmeldelse: Jeg lever

Træn sindet

Det er hårdt at gå langt. Derfor understreger Gitte vigtigheden af at sætte dig et mål, inden du drager afsted – og at nå målstregen er ikke nok. For målet er netop det, der skal holde dig motiveret til at gennemføre.

– Selvfølgelig skal du forsøge, hvis du har lysten til det. Men har du ikke et klart mål, risikerer du at få en nedtur. Derfor er det vigtigt at være forberedt mentalt, forklarer hun.

Caminoen i Spanien oplevede hun selv at miste motivationen undervejs. Hun var kun taget afsted, fordi hun havde fået blod på tanden. Nu oplevede Gitte pludselig en kamp med sit eget hoved. En kamp, der var langt sværere end kulde, ømme fødder, slidsår og de mange kilometer.

– Det mentale er jo det, der driver os frem mod ting og væk fra dem igen. Kommer du først ind i en negativ tankespiral, kan det være svært at komme ud igen, siger hun.

Det, der hjalp hende på Pacific Crest Trail, var blandt andet at liste mål og delmål op, som hun kunne hive frem i svære perioder. Samtidig havde hun noteret sig sine styrker og svagheder og forberedt sig mentalt på dem.

– Jeg er for eksempel ekstremt stædig, og det brugte jeg til at drive mig frem. Til gengæld er jeg bange for flodkrydsninger og frygtede at møde slanger og bjørne, så det skulle jeg forberede mig på. Den frygt, man ikke kan gøre noget ved, skal man ikke lade tage over. For eksempel mødte jeg nogle på Caminoen, der længe gik og frygtede, at de ikke kunne finde et sted at sove. Men det skete aldrig, så det var spild af energi, fortæller Gitte Holtze.

En at dele oplevelsen med

Gitte valgte at gå de lange vandringer på egen hånd. For det var i hendes eget selskab, at der skete noget med de tanker, hun ikke havde tid til at lytte til i hverdagen. Men undervejs mødte hun flere, som hun fulgtes med noget af vejen.

– Det gav en tryghed at have hinanden, når vi for eksempel krydsede floder eller besteg højere bjergpas. Men jeg er også glad for, at vi ikke fulgtes ad hele vejen. For det var, når jeg gik alene, at jeg følte mig stærk og kunne mærke, at nu var jeg virkelig i gang med min mentale rejse, siger hun.

En af dem, Gitte mødte på sin vej, var en dansk kvinde, som hun er gode veninder med i dag. Da hun kom hjem fra Canada, var hendes vandreveninde næsten også den eneste, hun havde lyst til at snakke med.

– Jeg orkede ikke at snakke med nogen om dyr rødkål i Netto, for det var jo fuldstændig ligegyldigt efter alt det, jeg havde oplevet. Men hun forstod, hvad jeg havde været igennem, og det betød meget at have en at dele det med, fortæller Gitte Holtze.

Flere værktøjer til en god vandreoplevelse

På Gittes rejser fandt hun ud af, at hun er god til at vandre. At det fungerer som en slags mindfulness for hende. Bogen er tænkt som en guide, som hun håber kan give andre blod på tanden til lange vandringer.

– Jeg håber, at de der drømmer om at udfordre sig selv på den her måde, får den tur de ønsker sig. Jeg håber, de får flere værktøjer til at gennemføre langturen og får en god oplevelse med det.

Af Kristine Buske