Hold dig orienteret via nyhedsbreve – sådan gør du
Med DVL’s nyhedsbreve kommer du længere. De fleste afdelinger holder dig orienteret om både ture, begivenheder og andre gode tilbud. Vi udgiver også VandreNyt til samtlige vandreinteresserede og DVLnyt til vores mange frivillige.
Af Camilla Dam
Men modtager du nyhedsbreve? Afdelingerne udsender nyhedsbreve regelmæssigt (en gang om måneden, typisk) og så et ekstra i ny og næ, når en særlig begivenhed skal have opmærksomhed.
Afdelingsnyhedsbreve tilmelder du dig ved at logge på medlemsportalen via dvl.dk. Her ser du samtlige nyhedsbreve på forsiden under din profil. Sæt flueben ved dem, der kunne være interessante for dig, inklusive din afdelings. Det er også her, du framelder dig igen.
Hjælpen er nær
Du logger på medlemsportalen ved hjælp af dit medlemsnummer eller den mailadresse, du har registreret hos os.
Har du ikke et password, trykker du blot på ’Glemt password’ og modtager en mail, der hjælper dig indenfor. Hvis du derimod ikke modtager en mail, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mail dvl@dvl.dk eller telefon 3312 1165.
Hvis du vil vide endnu mere, vælger du også VandreNyt på dvl.dk/nyhedsbrev. Frivillige (fx turledere) tilmeldes automatisk DVLnyt. En eventuel framelding foregår ved at logge på medlemsportalen.