Pilgrimsruten Via Francigena del Sud
En mindre trafikeret pilgrimsrute tværs over Italien tilbagelagt af tre passionerede vandrere fra Københavns Afdeling. På 30 dage i september-oktober 2021 gik Ulla Jeppsson, Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning ca. 600 km fra Formia syd for Rom til Brindisi.
Af Hans Henrik Kleinert, Ulla Jeppsson, Ingelise Kvorning – turledere DVL København
Pilgrimsruten Via Francigena starter i Canterbury i England og går gennem Frankrig, Schweiz og Italien til Rom. Videre fra Rom hedder ruten Via Francigena del Sud; den var oprindelig en hærvej, hvor romerne anlagde Via Appia og Via Traiana, så tropperne kunne komme frem og holde sammen på det dengang store Romerrige.
Via Appia starter i Rom. Den er anlagt af Appius Claudius Caecus i 321 f.Kr. og går tværs over Italien til Benevento og videre til Brindisi. Kejser Trajan anlagde 430 år senere, i år 109, Via Traiana fra Benevento til Brindisi. Denne rute er lidt længere, men mere fremkommelig, fordi den undgår meget kuperet terræn. Rester af de oprindelige romerveje findes kun enkelte steder. Vi vandrede på Via Appia til Benevento og derfra Via Traiana til Brindisi.
(Klik på samtlige billeder herunder og se dem i stor størrelse)
Overvejelser og så i gang
Før afrejsen: Det sædvanlige tjek på rygsækkens indhold – hvor lidt kan man nøjes med, når man selv skal bære det hele. Det sniger sig let op på 8 kg plus vand og madpakke! Vi skulle gå fra Formia til Brindisi (se kortet), som kun er et lille stykke af hele Via Francigena.
Download samtlige de tre vandrevenners tip og anbefalinger her – inklusive en dejlig middagsopskrift.
Vi tog fly til Rom, videre med tog til Formia, og herfra var det så bare at sætte det ene ben foran det andet på Via Francigena del Sud. Vi gik, travede, asede, humpede, kravlede, skvattede og vandrede. I sommervarme, bagende sol, støv, regn, blæst, havgus og efterårsvejr. Pludselig var vi i Brindisi!
Det pludselige er relativt. På en vandretur er langsomhed en betydningsfuld faktor – nyd landskabet, indsnus duften, mærk vinden, solen, varmen og sommetider regnen – på denne tur regnede det kun én hel dag.
GPX og bed & breakfast
Afmærkning af ruten er ikke optimal, men vi havde ruten på GPX (GPS-spor), så det var ikke noget problem.
Ruten er ikke befærdet af ret mange vandrere i modsætning til fx Camino Frances i Spanien. Dog mødte vi af og til en gruppe ”Road to Rome 2021” fra European Association of the Via Francigena Ways. Den var startet i Canterbury og havde skiftende deltagere undervejs. Vi så dem kun i de forskellige småbyer, ikke ude på selve ruten. Og gruppen var sjovt nok ikke særlig interesseret i os, selvom vi var de eneste rigtige vandrere på ruten.
Herberger, som man kender fra caminoerne i Spanien, findes stort set ikke, så overnatningerne var hovedsageligt på forskellige B&B, en agriturismo, små hoteller og et enkelt herberg. Vi bookede overnatning en eller to dage frem – og her var Booking.com meget anvendelig.
Kvaliteten af overnatningsstederne varierer meget, lige fra et helt byhus i 3 etager, en Aladdins hule i et gammelt palads til et enkelt værelse, hvor der lige kunne presses 3 senge ind. Alle steder var der dog gode badefaciliteter.
Hygge over egen mad
Oftest lavede vi selv mad. Vi har kokkereret i køkkener med fuldt udstyr og nogle med næsten ingenting. Spisetiderne i italienske restauranter fra kl. 20 eller 20.30 passer dårligt til vandrere, der kommer sultne frem til dagens mål om eftermiddagen og ikke skal for sent i seng. Desuden er det vældig hyggeligt at lave mad sammen og imens snakke om dagens oplevelser uden at skulle tænke på at rejse os efter maden og gå hjem. Vi kunne bare flytte os maks. 5 m til vores senge og falde om senest kl. 22.
På vores vej tværs over Italien og over Appenninerne, ud til Adriaterhavet og sydpå til Brindisi, oplever vi landskabets skiften. Der er selvfølgelig landeveje, villaveje, strandpromenader men mest endeløse jordveje, pløjemarker, flodlejer, bjerge og bakker, højsletter. Sommetider er der tæt krat, fantastiske udsigter, vindmøller i stort antal på højderyggen, olivenlunde med krogede gamle skulpturelle træstammer, bølgeskvulp og skumsprøjt langs ruten ved Adriaterhavet. Der er figner, kastanjer, hassel, kvæde, morbær, vindruer, æbler, blommer, tomater, auberginer, løg, peberfrugter og melonmarker. Apulien er en overdådig køkkenhave!
Kulturskatte og enkelhed
Naturen er fantastisk, og ruten er rig på historie og storslåede kulturelle skatte fx triumfbuen i Benevento, normannertårnene langs Adriaterhavet for ikke at glemme de rigt udsmykkede kirker. I tilgift er italienerne venlige og imødekommende. Det var morsomt at opleve den syditalienske dagligdag med den rituelle passeggiata (aftengåtur) efter de bevidstløse timer mellem 13 og 17 og kaffekulturen i diminutive kopper og uendelige varianter af kaffemaskiner.
På vandringer, hvor vi går mange dage i træk, værdsætter og oplever vi enkelheden og friheden ved at kunne gå i eget tempo, ikke nogen aftaler der skal passes, ikke nogen ting der skal gøres, ud over at flytte fødderne. Kun tænke på at finde det næste sted, hvor vi skal sove og spise. Alt hvad man behøver er lige ved hånden – eller rettere på ryggen.
Betydningen af de syv pilgrimsord ’Frihed – Enkelhed – Langsomhed – Stilhed – Bekymringsløshed – Fællesskab – Spiritualitet’ forstås til fulde, når vi går mange dage i træk! Ordene opleves, føles og bliver bevidstgjort gennem vandringerne i naturen, kommer ind gennem fødderne.
Enestående begivenhed
Vi gik mellem 14 km og 28 km pr. dag, helt afhængig af, hvor vi kunne finde overnatning. Selvfølgelig er der bekymringer over skavanker og træthed. Men mest en tur, hvor vi har grinet og fjollet, aset op ad lange bakker, været stille sammen og sågar talt alvorligt sammen.
Vores mål på denne tur var Brindisi, men egentlig er vejen målet i sig selv! Oplevelserne, variationen i naturen, vejrets omskiftelighed, stilheden på lange strækninger og rytmen, hvor vi kan høre lyden af fødderne der flytter sig. Sådan en vandretur er en enestående begivenhed.
Gad vide, hvorfor de ikke startede i Rom, vil nogle læsere nok spørge! Grunden er den simple, at Hans Henrik havde gået denne etape på 12 vandredage tidligere, men vi der ikke har gået dette stykke, har planer om at gøre det i foråret 2022. Vi går hele vejen.
Og ruten stopper ikke i Brindisi, men fortsætter fra Durrës i Albanien til Thessaloniki i Grækenland og hedder nu Via Egnatia, og den går videre hele vejen til Jerusalem.
Fortsættelse følger når vi har gået fra Durrës til Thessaloniki, som vi planlægger til efteråret 2022.
Detaillerede oplysninger om Via Francigena del Sud:
Detaljeret guide opdelt i etaper
Download samtlige de tre vandrevenners tip og anbefalinger her – inklusive en dejlig middagsopskrift.