Rejsebetragtninger fra Kirstens ørkenekspedition

Den store sandklit Erg Chigaga i Sahara var målet, da medlemmer af Dansk Vandrelaug i februar 2018 var 10 dage på ørkenvandring i Marokko. Her får du her Birgitte Bruuns beretning om berbere, biler, pragtfuld mad og en teltlejr midt i sandet.

De glade ørkenvandrere iført turbaner, som især er rare, når sandet fyger i Sahara. Foto: Birgitte

De glade ørkenvandrere iført turbaner, som især er rare, når sandet fyger i Sahara. Foto: Birgitte Bruun

Vi var stået op midt om natten for at flyve til Marrakech, hvor Emily tog imod os, og vi blev indlogeret i et fint lille hotel, indenfor bymuren. Vi var 16 deltagere med Kirsten Brandt i spidsen. Alle havde forventninger til eventyret, og stemningen var allerede i top.

Efter morgenmaden blev vi hentet af vores chauffører i deres veludrustede Toyota Land Cruiser – 4 i alt – med solceller på taget. I hver bil 4 personer plus 1 chauffør, og så gik det ud af civilisationen mod de høje bjerge, dækket af sne.

Guiden viser en sølvfisk, som lever i ørkenen. Foto: Birgitte Bruun
Guiden viser en sølvfisk, som lever i ørkenen. Foto: Birgitte Bruun

Fra hårnålesving til lækre mandler
Vi kørte i hårnålesving til Marokkos højeste bjergpas – Tichka på 2260 m over havets overflade og ned på den anden side. Hver gang, vi stoppede på ruten, blev endnu en varm trøje fundet frem.

Fredagen sluttede med indlogering midt ude i ørkenen, i et levende museum. Et fantastisk flot hotel ”Kasbah Ellouze” v/ Colette og Michel. De sidstnævnte havde købt en ruin, og sat det i stand til et flot hotel. Ved morgenbordet fik vi bl.a. hjemmelavet yoghurt.

Et sted ude i ørken en spiste vi frokost hos en berber-familie, og inden vi fik set os om, havde vi opkøbt landsbyens forråd af mandler. Den ældste kvinde tog imod betalingen, og hun kyssede hver pengeseddel. De unge kvinder holdt øje med alt fra baggrunden.

Find DVL’s kommende vandreferier i Danmark og i udlandet her ***Link

Spektakulær solnedgang fra kamelryg
Søndag, efter en lang køretur gennem vekslende landskaber, kommer vi til turens højdepunkt: nemlig berber-lejren, hvor vi skulle bo to og to i teltene. Spisningen foregik for enden af lejren i et kæmpe telt. Her blev vi modtaget af flere søde mennesker, der skulle lære os at binde en turban og vandre med os i ørkenen.

Lokale kameldrivere stod parat med deres flotte høje kameler, og vi red ud i sanddynerne for at se solnedgang. Vi småkvidrede i starten af kamelridtet, men samtalen forstummede, og vi nød kamelernes vuggende gang. En aldeles spektakulær oplevelse.

Michelin-mad og fleksible guider
Livet i lejren foregik stille og roligt uden antydning af stress og jag. Maden, vi fik serveret, var en Michelin værdig, og alle havde en skøn tid. Et andet plus var, at programmet var lagt fleksibelt under hensyntagen til de individuelle ønsker om f.eks. mindre strabadserende vandringer.

Vi blev kørt ud til vores picnicbusk, men aldrig efterladt. Disse guider og personalet (7 personer i alt) var meget omsorgsfulde og 100 procent indstillet på, at dette ophold i ørkenlejren skulle være et højdepunkt i vores liv. Stor respekt fra min side.

Tirsdag forlader vi lejren og sætter en af guiderne af midt ude i – The Middle of Nowhere – han vinker til os, retter lidt på turbanen og vandrer hjem til sin landsby.

Vi kørte ud ad ørkenen og op over de sneklædte bjerge. Det altafgørende var, om passet var farbart, grundet snevejret. Vi sneglede os opad og var heldige at slippe igennem passet. Tidsplanen holdt ikke, så vi nåede Marrakesh og den larmende bilos først på aftenen.

Hvad har jeg fået ud af denne – Kirstens ørkenekspedition?

  • En endnu mere spændende og indholdsrig ferie, end programmet lagde op til.
  • Jeg elsker store biler, og disse Land Cruisere blev maksimalt anvendt og nydt.
  • Mit tøj skal blive endnu mere slidt, inden det klippes til klude.
  • Jeg vil bringe oplevelserne ind i min hverdag endnu mere og sammen med andre prøve at bremse den globale opvarmning.

Min allerstørste oplevelse var en eftermiddag ude i berber-lejren. I det fjerne kunne man se en prik, der bevægede sig. Prikken kom langsomt nærmere og gik i udkanten af vores lejer. Det var en stolt og rank ung mand, der trak sin kamel efter sig i en snor. Hans ejendele lå i to kurve, bundet på hver sin side af kamelen.

Tak til alle for en fantastisk ferie

Af Birgitte Bruun, den 10.2.2018

Rejsen er arrangeret i et samarbejde mellem DVL og Jan Tvernø fra Happy Lama Travel.

Ung mand trækker afsted med sin kamel og sine ejendele i Sahara. Foto: Birgitte Bruun
Ung mand trækker afsted med sin kamel og sine ejendele i Sahara. Foto: Birgitte Bruun