Vi skal styrke fællesskabet på tværs
Det kom som en overraskelse for Runa Brøchner, at hun skulle være formand i DVL Silkeborg, men hun har påtaget sig opgaven med stor iver og ser ind i en spændende fremtid.
Af Anne Mette Thrane
Dansk Vandrelaugs lokalafdeling i Silkeborg blev stiftet af fire ildsjæle i 2021 og er kommet rigtig godt fra start. I dag har afdelingen godt 140 medlemmer. Runa har været med i bestyrelsen fra begyndelsen.
– Vi har nogle meget engagerede bestyrelsesmedlemmer og det laveste aldersgennemsnit af de 21 afdelinger, fortæller Runa, som har overtaget formandsstafetten den 9. februar 2023.
Det var egentlig ikke Runas plan, at hun allerede nu skulle være formand. For selv om hun er glad for et højt aktivitetsniveau, så var det først planen, at hun skulle skrue op for det frivillige arbejde, når hun blev pensioneret fra sit job som HR-chef i Skanderborg Kommune. Men sådan skulle det ikke være. Det frivillige arbejde i Dansk Vandrelaug blev ikke blot en beskæftigelse i det kommende seniorliv, men allerede nu.
– Efter en stor indsats med opstart af afdelingen ville formanden og næstformanden gerne have andre roller. Jeg ville godt have ventet et par år med at blive formand, men jeg gør det nu, fordi der er brug for det, og fordi det er spændende.
Tag med på DVL Silkeborgs næste tur
Vandrer fra barnsben
Runa er 64 år og har haft en interesse for at vandre det meste af livet.
– Da jeg var lille, vandrede jeg meget med min far. Vi gik på jagt og vandrede i skoven.
I dag er det mest weekenderne, som bliver brugt med vandrestøvlerne på.
– Jeg kan godt lide at vandre, også alene, fordi det gør noget ved krop og sjæl. Når man kommer ud i en skov, får man tømt hovedet for tanker, samtidig med at man får motion og frisk luft. Når man er på tur sammen, giver det en masse fælles oplevelser, som tanker én op.
Særoplevelser i fællesskab
Netop fælles oplevelser er noget af det, de samler på i Silkeborg-afdelingen.
– Vi har en tur hver weekend, gerne 16-18-20 kilometers ture i Silkeborg-området. På den seneste tur var der 50 deltagere.
Dna’et i DVL Silkeborg er weekendture og særarrangementer. Flere af turlederne er både bestyrelsesmedlemmer og samtidig dygtige turledere med masser af erfaring. For eksempel har de arrangeret en natugletur og en tredagestur til Samsø.
– Vi kan se, at mange mennesker søger fællesskabet. Det er nemt nok at vandre selv, men fællesskabet på turene giver noget ekstra, og det lægger vi vægt på i vores afdeling.
De lokale afdelinger er nøglen
Runa er en engageret kvinde med visioner for Dansk Vandrelaug. Hun er derfor også involveret i udviklingsarbejde i landsforeningen.
– Vi kigger på, hvordan vi kan udvikle DVL. Vi står med økonomiske udfordringer, så vi ser på, hvilke muligheder vi har, og dem er der heldigvis mange af, siger hun og fortsætter:
– DVL er en organisation med stor viden og mange afdelinger. Nøglen til at løse udfordringerne hænger meget sammen med afdelingerne – ikke mindst formændene.
Hun opfordrer til mere videndeling på tværs af afdelingerne, hvor formændene får en mere central rolle for at drive det.
– Der foregår rigtig mange ting i afdelinger, som andre afdelinger kan få glæde af. Jeg ved, at der for eksempel er nogle formandsmøder, som skaber mere videndeling på tværs. Et eksempel er Viborg-afdelingens postkort med QR-koder, som vi har ladet os inspirere af, og den slags, tror jeg, vi skal blive endnu bedre til, siger Runa.
Hjælp på apoteket
Selv om Runa er en garvet vandrer, fik hun sig en overraskelse, da hun for fire år siden gik Caminoen med nogle veninder i en uges tid.
– På den tur lærte jeg, hvad gode vandrestøvler betyder. Jeg måtte tømme et apotek for plaster, fordi jeg ikke havde fået det rette fodtøj med. Nu ved jeg, at en vandretur også handler om god forberedelse og det rette tøj og fodtøj.
Hun understreger, hvor fantastisk det var at møde forskellige nationaliteter og gå 30 kilometer hver dag sammen i fem dage med fællesskabet i fokus.
– Da vi gik Caminoen, var det et DVL-medlem, som var turleder. Hver gang vi havde vandret de 30 kilometer og kom til det sted, hvor vi skulle overnatte, skulle vi have benene opad i 10 minutter. Og derefter var det vigtigt at få tonic, som jo var godt for kroppen oven på en vandretur – og det kunne man jo ikke drikke uden gin!