Boganmeldelse: Gå-bogen – gå, så går det nok
De fleste ved, at det er godt for helbredet at gå. Nu kan lægevidenskaben også dokumentere, at gang er sundhedsfremmende på flere måder. Om det har Bente Klarlund Pedersen skrevet Gå-bogen – en bog, der henvender sig til et bredt publikum.
Bente Klarlund Pedersen er sundhedsforsker, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet. Gennem mange år har hun forsket i sammenhængen mellem bevægelse og sundhed. Læsere af Politiken vil kende hende fra hendes ugentlige bidrag til avisen. Og i DVL er der sikkert en del, der har læst hendes bidrag til bogen ”Fodnoter – træk af vandringens historie” der udkom i forbindelse med Dansk Vandrelaugs 75 års fødselsdag i 2005.
I den nye bog, Gå-bogen, tager hun tråden op og beskriver, hvor vigtigt det er at gå. Og hun gør det med belæg i den forskning, som hun og andre forskere har udført. Bogen beskriver hun selv i forordet som ”en forskningsbaseret guide i gangens univers – og turen foregår på tre ben: den fysiske sundhed, den mentale sundhed og det eksistentielle”.
Gå dig til 8-10 år mere
Klarlund forstår at formidle sine budskaber i enkle, men ofte slående formuleringer. Om effekten af fysiske aktiviteter skriver hun f.eks.: ”Er du fysisk aktiv hele livet, kan du se frem til otte til ti år mere, hvor du er rask, sammenlignet med de mest inaktive.” Den kendsgerning burde jo sætte gang i beslutningen om at bevæge sig.
Bogen beskriver konsekvenserne af at gå – og samtidig også konsekvenserne af ikke at gå. Gevinsten ved at gå – reduktion af risikoen for op imod 35 forskellige sygdomme – sættes hurtigt over styr, hvis man holder op med at gå. Så det enkle råd er her: bliv ved med at gå – og gør det dagligt. 4 km pr. dag er for eksempel meget bedre end en lang tur på 20 km i weekenden. Den daglige indsats forbedrer din kondition. Det er et budskab, som vi i DVL godt kunne lade os inspirere af, når vi går og tror, at vi er seje og opbyggende med de lange weekendture. Hvis vi kun går en gang om ugen, er det måske ikke den bedste investering, selvom vi selvfølgelig nyder den lange tur.
Læs også: Gør som Jørgen Leth: Gå
Er det lige så godt at løbe som at gå? Dette spørgsmål tager Klarlund op og beskriver forskellen på de to fysiske udfoldelser ud fra sine egne erfaringer: ”Jeg tænker godt, når jeg går. Det er anderledes, når jeg løber. Så bliver jeg tanketom. Hjernen bliver nulstillet. (…) At gå er en kreativ proces. Tankerne kommer, når man går. Især hvis man ikke har et formål med at gå.” (s.195)
Den meget fokus på gang i det moderne samfund skyldes også, at gang meget nemt bliver en aktivitet, der ikke længere har en naturlig plads i vores dagligdag. Tidligere var gang en aktivitet, der fyldte meget – ofte i forbindelse med udførelse af arbejde. Og da havde den enkelte ikke alle de livsstilsbetingede sygdomme, som fylder vældig meget i dag: Diabetes, forhøjet kolesterol, stress, angst, forhøjet blodtryk og andre dårligdomme. Og ifølge Klarlund er gang en vigtig medspiller i kampen mod disse sygdomme. Men da det moderne menneske ikke bare går af sig selv, så bliver gang til det, Klarlund kalder for en ”viljesag”.
Nem at gå til
Gå-bogen kan klart anbefales. Den er – selv om den er skrevet af en fagperson – nem at gå til. Fagsproget er ikke generende for læsningen. Kapitlerne er korte. Teksten er grafisk brudt op af illustrationer, og pointer fremhæves ofte i en særlig typografi som indskud i teksten. Layoutet er frisk. I bogen indgår også Klarlunds interviews med blandt andre Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen om det at gå.
Det er værd at fremhæve, at Klarlund også har orienteret sig i andre tilgange til det at gå end den rent lægefaglige. Filosoffer og forfattere som blandt andet Kant, Rousseau, Nietzsche og Kierkegaard bidrager til bogen med udsagn om vandringen og dens betydning. Også den franske professor i filosofi, Frédéric Gros, hvis bog, ”Gå – en filosofisk fodrejse”, udkom på dansk for et par år siden, har helt klart inspireret Klarlund.
Anskaf dig bogen. Læs den. Og gå så. Så går det nok.
Af Arne Rindom