Caminoen i Frankrig 

Hanne Hjardemaal beskriver levende i denne bog om den 750 km lange camino-vandring fra Le-Puy-en-Velay i Sydfrankrig til den spanske grænse.

En af de mange udsigter på Caminoen i Frankrig. Foto Jan Louis Overgaard

En af de mange udsigter på caminoen i Frankrig. Foto Jan Louis Overgaard

Af Ulla Petersen, DVL Fyn 

Som vandrer der sværger til fjeldet – særligt Norge og Sverige, hvor man er på naturens præmisser, hvor godt udstyr er livsvigtigt – har jeg altid sagt med 99 % sikkerhed, at jeg aldrig kommer til at tage på vandretur på Caminoen.  

Men som min tilgang til mange ting er, at man ikke kan sige man ikke vil, førend man har prøvet eller idet mindste sat sig rigtig ind i det.  

Så med læsningen af denne bog om Hanne Hjardemaal og hendes rejsemakker fik jeg følelsen af at være med. Så levende og detaljeret er deres tur beskrevet. De mange smukke steder de passerede, de forskellige steder de overnattede og lige så mangfoldige typer de mødte på deres vej. 

Klik og se billederne i fuld størrelse:

En mental rejse

Jeg er slet ikke tvivl om at deres liv formes af deres rejse og lige så meget omvendt. Hanne reflekterer meget tilbage i tiden, når hun støder på ting der minder hende om noget, hun har set eller oplevet gennem sit liv.   

Det er en meget mental rejse de er på – eller måske mest Hanne. Blev ikke helt klog på om det var sygdom eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der fik hende i gang med denne tur.  

For mig blev det lige så meget en mental rejse jeg kom på, mens jeg læste bogen. For jeg fik reflekteret over ting i mit liv, som jeg tænker mange der går på de forskellige Caminoer oplever. Blandt dem var, at jeg ikke behøver rejse ud og vandre de lange ture, langt væk og fremmede steder. For den mentale rejse foregår inden i en selv og kan foregå lige meget hvor man er hvis man er åben for det og giver det plads. Men jeg er sikker på at mange opdager andre ting, når man først er ”ude”.  

Dette afsnit gav for mig særlig mening. Citatet beskriver kort essensen af den proces, denne type vandring kan være for mange:

Vores tavse kvindelige følgesvend giver mig god tid til at tænke over, hvilken indsigt jeg har fået af at gå på Caminoen i Frankrig. 750 km er det blevet til, så noget må jeg have lært. Jeg bliver skræmmende tom i hovedet. ”Kom nu”, kalder jeg på de små grå. Men ikke en eneste tanke springer mig i møde. Jeg ved bare, at jeg kan blive ved med at gå og gå. Intet andet. ”men hvad har jeg så lært”?  

Selv om mange kilometer er foregået i tomgang, må jeg da have fået indsigter og svar på nogle af de store livsspørgsmål!  

Jeg er stadig helt blank og bliver ærlig talt lidt bekymret for mig selv. Den står helt stille. Jeg giver slip på spørgsmålet og overgiver mig til den næste bakke. Med ét står svarene i kø:  

Langtursvandring har lært mig, at det er muligt, at det er muligt at tømme mig selv for tanker og finde ro og accept af det, der er. Jeg er blevet bevæget af bevægelsen. Det har lært mig at være taknemmelig over de små ting i livet og har bekræftet mig i, at jeg sagtens kan have tillid til, at der altid findes en løsning. Jeg har fundet ud af, hvor lidt jeg behøver. Jeg har lært at forstå, at ikke alle skal gå den vej i livet, so jeg regner for at være den bedste. De kringlede veje og små eller store omveje kan være dem, der giver én de bedste forudsætninger for at forstå sig selv og sine nærmeste. Jeg har lyttet til rytmen af min puls, mærket styrken i min krop, fundet roen ed gentagelsen og er nået frem til overskuddet til at være nærværende. Jeg er nået frem til, at frihed er godt, specielt når jeg som nu har noget at bruge den til. Jeg har oplevet, at bekymringer slipper deres tag i mig, når jeg glemmer at give dem opmærksomhed. Det samme gælder endnu ikke helt den evindelige dårlige samvittighed over ikke altid at være den mor og datter, jeg ”burde” være. Men jeg har lært at stå ved mine valg, forsøger at acceptere tingenes tilstand og huske på, at lige nu er altid godt.  

Med andre ord har jeg lært at finde hjem til mig selv. Om jeg har fundet mit sværd og har lært at skelne sandhed fra løgn og ret fra uret, er for stort til, at jeg kan svare på det. Men jeg har lært af Alkymisten og Pauline, at mennesket er smukt, når jeg tør møde det. Det bliver jeg ærligt lidt bevæget over. Jeg kan ikke forklare hende det, men hun kan måske se det i mine øjne, hvis hun vil. 

Virkelig spændende læsning, en bog som jeg kan anbefale alle, uanset hvilke vandreture man er til.  

Bogen er velskrevet i godt sprog – ikke letlæselig som andre jeg har læst, da den fænger og tager sin tid at læse.  For at tage alle oplevelser ind foretrak jeg at have ro omkring mig, mens den blev læst, så ydre støj ikke tog opmærksomheden fra bogens budskab.  

Bogforside: Caminoen i Frankrig

Der er i bogens slutning meget fine fakta om blandt andet overnatningssteder, ordforråd der er godt at læne sig op ad, hvis man ikke er kyndig i alle sprog, og hvordan man kan rejse til start/slutdestinationer.     

Mit standpunkt, om at jeg med 99 % sikkerhed ikke kommer til at gå en caminotur, har ikke ændret sig, men er alligevel blevet nysgerrig på om en tur ville kunne give mig noget.  

Forfatter: Hanne Hjardemaal
Titel: Caminoen i Frankrig
Omfang: 233 sider
Forlag: Muusmann Forlag, 2022
Pris: 299,95 kr. 


I skrivende stund får du som DVL-medlem 20 % rabat på bogen ved køb direkte på forlaget. Se detaljerne her.

Se flere anmeldelser af vandrerelevante bøger her

Emner