Caminoen i Frankrig 

Hanne Hjardemaal beskriver levende i denne bog om den 750 km lange camino-vandring fra Le-Puy-en-Velay i Sydfrankrig til den spanske grænse.

En af de mange udsigter på caminoen i Frankrig. Foto Jan Louis Overgaard

Af Ulla Petersen, DVL Fyn 

Som vandrer der sværger til fjeldet – særligt Norge og Sverige, hvor man er på naturens præmisser, hvor godt udstyr er livsvigtigt – har jeg altid sagt med 99 % sikkerhed, at jeg aldrig kommer til at tage på vandretur på Caminoen.  

Men som min tilgang til mange ting er, at man ikke kan sige man ikke vil, førend man har prøvet eller idet mindste sat sig rigtig ind i det.  

Så med læsningen af denne bog om Hanne Hjardemaal og hendes rejsemakker fik jeg følelsen af at være med. Så levende og detaljeret er deres tur beskrevet. De mange smukke steder de passerede, de forskellige steder de overnattede og lige så mangfoldige typer de mødte på deres vej. 

Klik og se billederne i fuld størrelse:

En mental rejse

Jeg er slet ikke tvivl om at deres liv formes af deres rejse og lige så meget omvendt. Hanne reflekterer meget tilbage i tiden, når hun støder på ting der minder hende om noget, hun har set eller oplevet gennem sit liv.   

Det er en meget mental rejse de er på – eller måske mest Hanne. Blev ikke helt klog på om det var sygdom eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der fik hende i gang med denne tur.  

For mig blev det lige så meget en mental rejse jeg kom på, mens jeg læste bogen. For jeg fik reflekteret over ting i mit liv, som jeg tænker mange der går på de forskellige Caminoer oplever. Blandt dem var, at jeg ikke behøver rejse ud og vandre de lange ture, langt væk og fremmede steder. For den mentale rejse foregår inden i en selv og kan foregå lige meget hvor man er hvis man er åben for det og giver det plads. Men jeg er sikker på at mange opdager andre ting, når man først er ”ude”.  

Dette afsnit gav for mig særlig mening. Citatet beskriver kort essensen af den proces, denne type vandring kan være for mange: