Det danske landskabs udviklingshistorie

Måske har du på en vandretur tænkt, hvordan er det danske landskab blevet til det, vi ser. 

Himmelbjerget og Silkeborgsøerne. Foto ©Per Bille

Himmelbjerget og Silkeborgsøerne. Foto ©Per Bille / visitskanderborg.dk

Af Nils Kruse, lic. scient. i geografi 

Når vi vandrer, ser vi et bølget morænelandskab med marker, skove, vandløb, søer og bebyggelser. Sådan har landskabet ikke altid set ud. Det er under stadig forandring. Forandringer, der er påvirket af vind og vejr og i særdeleshed af menneskets aktiviteter.

60 % af Danmarks areal er dyrket, 20 % er bebygget med veje, byer og sommerhuse og 15 % er skov. De sidste 5 % består af landskabstyper som moser, enge, heder, klitter, overdrev mv.

Gletsjernes indflydelse

Den geologiske udvikling går milliarder af år tilbage, men det er isen, der har formet det danske landskab. Flere istider har hver bidraget til det landskab, vi ser i dag. Men det er især gletsjerne i den seneste istid, Weichel-istiden, der for 115.000 år siden trængte ned over Danmark fra det nordlige Skandinavien, som formede landskabet. Isen dækkede dog ikke hele Danmark. Da udbredelsen var størst for 23-21.000 år siden, gik hovedopholdslinjen fra Bovbjerg i vest til Hald Sø syd for Viborg og herfra mod syd ned gennem midten af Jylland. Vest herfor løb smeltevandet fra isen ud i morænen fra den forrige istid, Saale-istiden, der fandt sted for 390.000 år til 130.000 år siden. Derved dannedes det flade hedelandskab, der er kendetegnende for Vestjylland.

Klimaforandringer førte til, at gletsjerne smeltede. De trak sig tilbage. Isens smeltevand løb under isen og fortsatte udenfor. Det blev til ådale og fjorde. Weichel-istiden sluttede for 11.700 år siden. Afsmeltningen skete dog ikke som en glidende proces. Undervejs var der koldere perioder, der førte til genfremstød af gletsjere, som fx den der for 18.000-17.000 år siden skabte Odsherredbuerne, Lammefjorden og Svanninge Bakker. Isen efterlod et tundralignende landskab. Derved lå landskabet åbent for vindens kræfter. Klitlandskaber – især langs kysterne – blev dannet. Også regnvandets kræfter påvirkede landskabet ved at grave kløfter og flytte jord, hvorved landskabet blev udjævnet uden dog at ændre det af isen skabte landskab markant. Disse processer fortsætter den dag i dag.

Ikke alene ændrede isen landskabets overflade. Der blev også bundet mængder af vand i isen. Ligeledes pressede det enorme isskjold landet ned. Det indebar, at den danske kystlinje blev formet med skrænter mange steder og med gammel havbund som i Vendsyssel. Det danske område forblev indtil for 9.000 år siden sammenhængende med England og Skåne. Herefter opstår omtrent det Danmark, som vi kender i dag, som følge af at havet igen stiger, mens landet hæver sig i nord og sænkes i syd.

Jægere blev til bønder

Tundra- og græsstepperne blev efterhånden dækket af skov. Mennesket trængte ind i dette landskab. Allerede 14.100 år før nu har der været tegn på, at der har levet jægere i det danske landskab. De påvirkede ikke landskabet. Jægerkulturen slutter for omkring 6.000 år siden. Herefter etableredes bondekulturen, der betød fast bopæl, agerbrug og husdyrhold. Den frugtbare moræne, som isen efterlod, er grundlaget herfor. Mennesket begynder at påvirke landskabet. Det ses af, at skoven er i tilbagegang og græsser og urter bliver mere udbredt. Bosætningen udvikler sig gennem bronzealderen, jernalderen og ind i historisk tid. Egentlige byer opstår med Ribe, der grundlægges omkring år 800 e.Kr., som en af de første. Men allerede før da var der landsbyer, hvor man dyrkede jorden i fællesskab. Byerne former landskabet med bebyggelse, men også ved at vejene anlægges som forbindelsen mellem dem. I midten af 1800-tallet kom jernbanerne til. I slutningen af 1700-tallet sker der en udskiftning, hvor gårdene i landsbyen flytter ud. Herefter blev landskabet stadig mere industrielt og dermed intensivt udnyttet. Det åbne agerland blev skabt. Landskabet er blevet til et produktionslandskab med store ensartede flader.

Menneskets behov

Med industrialiseringen øges også behovet for at kunne udnytte landskabets ressourcer. Grundfjeld på Bornholm brydes, kridt graves op af undergrunden. Sten, grus og sand graves op over hele Danmark. Der er behov for materialer til produktion og byggeri. Det skaber huller i landskabet, det betyder at markante træk i landskabet fjernes som fx Køge Ås.

Landskabet og naturen rettes ind efter menneskets behov. I dag står debatten om, hvordan vi kan bevare og genskabe noget af den natur, som ikke længere findes. Der har været en lovgivning på vej siden 1917, hvor den første naturfredningslov kom; efterfølgende er kommet lovgivning, der søger at regulere anvendelsen af det åbne land. Siden 2007 har man etableret nationalparker for at skabe en sammenhængende natur. Og i dag er man i gang med at etablere naturnationalparker for at sikre naturen. Det kan føre til, at vi ender med at få en slags zoologiske haver, hvor vi på vore vandreture kan se ind gennem hegnet til det landskab, som vi så gerne vil færdes i. Vi må håbe, at vi i stedet får mulighed for at vandre i en varieret natur med et spændende dansk landskab.

Kilder:

Trap Danmark, 2022: ”Danmark – Natur og Landskab”, Trap Danmark A/S og Gads Forlag A/S
Kim Aaris-Sørensen, 2016: ”Danmarks Pattedyr – fra istid til nutid”, Statens Naturhistoriske Museum
Michael Houmark-Nielsen, 2021: ”Istiden i det danske landskab”, Lindhardt og Ringhof forlag A/S