DVL for 50 år siden – del 6
Den 18. maj fyldte Dansk Vandrelaug 90 år, derfor tager vi her endnu en tur tilbage i tiden og kigger på, hvad vi skrev om og havde fokus på i 1970.
For 50 år siden var der en folkedanserkreds under Københavns Afdeling. Og i september 1970 tog 39 af medlemmerne toget godt 800 km sydpå til Gross-Umstadt i nærheden af Frankfurt am Main. De var blevet inviteret til vinfest.
– Vi fik i 5 dage fuld forplejning med al den vin og det øl, vi kunne drikke, skriver Harry Barnewitz, der var helt benovet over tyskernes gæstfrihed, som inkluderede en bus, der kørte dem hvorhen de ønskede. Således fik de også lige en rundvisning på en Opel-fabrik.
Men det vigtigste var folkedansen og al festivitassen omkring vinfesten.
– Om aftenen havde vi opvisning af folkedans i folkedragter, og det foregik i et telt med plads til 3000 tilskuere. Hver en plads var optaget. Det var en stor oplevelse, og vi vakte jubel og glæde, fortæller Harry, der ligesom de andre kom sent hjem hver eneste aften.
Trænere tryller træthed væk
I 1970 var der langt flere kredse i København, end der er i dag. Flyverkredsen, strengemusik-, studie, billard-, bowling-, badminton-, bordtennis-, foto- og ridekredsen var iblandt de mange tilbud til medlemmerne kunne mødes over ud over dem, vi kender i dag: Dramatisk kreds, Gymnastik-, Sang-, Kunst– og Svømmekreds.
Konditionsgruppen under badmintonkredsen gik virkelig til den i den såkaldte ”circuit club”. Og så kostede det kun 30 kr. pr. sæson. For den pris fik medlemmerne også lov til at tage et varmt – eller koldt – brusebad.
Med UREBU på ski alene
Ungdommens rejsebureau, UREBU, tilbød som en del af Dansk Vandrelaug en lang række ferier til medlemmerne. Og i november blev vinterrejserne lanceret, hvor turene både gik til Norge og Østrig.
Dette år havde UREBU lejet en stor hytte i Gudbrandsdalen, så der som noget nyt var tilbud til dem, der rejste alene afsted.
Og i Østrig kunne man fx få 8 juledage i Saalbach med fly for 668 kroner. Området bød dengang på ”skiterræn for enhver, hvad enten man nu er verdensmester eller aldrig nogensinde før har prøvet at stå på ski”.
De medlemmer, der endnu ikke havde modtaget vinterprogrammet, kunne i øvrigt ringe på telefon ”MI 2727” – eller blot møde op på Kultorvet 7 i København.
En sørejse til Saltholm
Dengang var der dagligt en båd fra Kastrup Havn til Saltholm. Paul Stauning ville opleve øen ”inden den druknes i beton”, som han skriver, og havde derfor taget den lille færge med plads til 22 passagerer.
– Folk tænker måske, at den ikke er et besøg værd, men dette er sandelig en gal opfattelse. Man kan sagtens få en dag til at gå herovre, oplyser Paul.
Specialiteten på øens kro var æggekage, men skribenten var dog mere til medbragt mad.
– Jeg vederkvæger mig med den medbragte madpakke og termokaffen, og efter at have slappet lidt af med at studere fuglelivet, som suppleres kraftigt af flyverne til Kastrup Lufthavn, rejser jeg mig velbehagelig til mode, skriver Paul.
På sin tur rundt på øen nød han både synet af stære, gæs, svaner, ryler, lærker og svaler. Derudover var der masser af får og køer. Og så kiggede han mod Malmø og filosoferede over, hvor længe Saltholm ville være den fredfyldte plet ”midt imellem to osende, stinkende storbyer”.
– Flyveplads eller bro, eller måske begge dele, og det hele er ødelagt. Det var nu godt, at man nåede herover forinden.
Tag en tur tilbage i tiden og læs hele Paul Staunings artikel, som den stod i Fritidsliv – DVL’s medlemsblad anno 1970.
Klik på teksten herunder, så får du den forstørret.
