En turleders skam
Vandrehistorier er anekdoter fra DVL's turledere og medlemmers arkiver. I denne drillede skilte, retning og GPS, men herberg-kaffen var god og gæsterne mere end glade.
For to år siden gik jeg Cammino di San Francesco alene, og det var en fantastisk oplevelse. Meget anderledes end at gå de to spanske Caminoer, som jeg på det tidspunkt havde gået. Da jeg var på vej mod klostret i Camaldoli, hvor jeg ikke syntes at afmærkningen var særlig god, gik jeg forkert og kom ind i Casentino-skovene på en anden måde, end min guidebog anbefalede.
Jeg kom til et lille spejderhyttelignende herberg, hvor de bød på kaffe og forklarede mig vejen derfra til klostret, som jeg så gik uden problemer.
Deja-vu-kaffe
Sidste år var det så blevet bestemt, at jeg sammen med en min makker Ingelise Kvorning skulle lave en gennemgangstur af samme rute med henblik på at udbyde turen som en ferietur i DVL. Og sørme: jeg gik fejl nøjagtig samme sted. Vi kom til samme herberg og drak deja-vu-agtigt den samme kaffe i skovens gråvejr.
Kloster fyldt med kutter
Jeg måtte skamfuldt fortælle hende, at det var anden gang, jeg havde lavet denne fejl, som jeg lykkeligt havde fortrængt og derfor ikke fortalt hende før. Denne gang fandt vi sammen en anden vej end året før. Vi nåede glade frem til klostret, som dog viste sig at være fuldbooket, da det var Helligfrans’ (Franz af Assisis) dødsdag, og der var en form for konvent, så klostret var optaget af munke og andre hellige mænd.
Klik på billederne herunder og se dem i stor størrelse:
Alle gode gange tre …
I 2018 blev turen en realitet som ferietur. Alt udsolgt – og det var jo dejligt. I skønt vejr masede vi os vej gennem bjergene. Jeg fortalte kækt og uden skam om, at jeg havde lavet samme fejl to gange, men nu vidste jeg, hvor vi var gået forkert, så denne gang kunne de trygt følge mig. Og så nåede vi det samme vejkryds, hvor jeg var gået galt de to gange før.
Men til forskel fra tidligere havde jeg GPS med denne gang. Og da jeg stod i vejkrydset, kunne jeg se, at vi allerede var et pænt stykke off-route. Uf, jeg fik røde kinder og ondt i maven.
Jeg var helt sikker – og så alligevel. Vi var nødt til at vende om, gå 1,5 km tilbage og så tage den sti, som skulle vise sig at være den rigtige vej op i skoven. Alle tog det pænt, men jeg var ikke stolt. Jeg er til gengæld i dag meget glad over, at ikke én har nævnt det i evalueringen af rejsen.
I år udbyder vi turen igen. Og denne gang garanterer vi, at vi ikke går galt! I hvert fald ikke der …
Så hvis du er en af deltagerne på turen i september, kan du regne med os – vi leder dig ikke bare frem, vi agter at lede dig den rigtige vej frem. Der er tilmeldingsfrist den 1. juni 2019.
Af Hans Henrik Kleinert, turleder i Københavns Afd.
Vil du også dele en af dine gode DVL-vandrehistorier, så send den til Camilla via denne mailadresse.