Et møde med vandrerhjemsbølgens grundlægger
Ideen kom fra Tyskland, de første danske tilbud var i 1930’erne, men først efter krigen kom der rigtig vækst i antallet af vandrerhjem. Hanne Guldborg, som blev medlem i 1950’erne, fortæller historien.
Jeg kom som ganske ung pige i kontakt med Vandrelauget, som blev min helt store interesse. Vi turledere blev kaldt medarbejdere. Vandrekammeraterne var jævnaldrende – og det er de såmænd også i dag så mange år senere.
Vi vandrede eller cyklede så ud i det danske land. Den røde Vandrelaugssangbog var uundværlig på turene, og vennerne skrev så deres autografer i disse sangbøger.
Startede i Tyskland
Hele idéen startede i Tyskland i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den unge lærer Richard Schirrmann gerne tog sine elever med ud på vandreture i naturen. Der manglede overnatningssteder for disse ture, og en rig mand støttede Schirrmann, så verdens første vandrerhjem blev indrettet i Burg Altena i Nordrhein-Westfalen.
I Danmark fulgte Stig Hansen op på idéen og stiftede Dansk Vandrelaug, som oprettede vandrerhjem for alle i landet.
Da jeg i mine unge dage var meget aktiv i DVL, var der hvert år et internationalt youth hostel rally med deltagere fra hele verden. Jeg var med til 3: Diest i Belgien 1958, Koblenz i Tyskland 1959 og Den Franske Riviera, 1960.
Grundlæggerens autograf i sangbøgerne
I Koblenz var hædersgæsten den da 85-årige Richard Schirrmann, grundlæggeren af hele vandrerhjemsbevægelsen.
Vi var en lille gruppe med fra DVL, og sangbogen kom frem til spændende autografer fra hele verden. Men den vigtigste af dem alle var Richard Schirrmanns, grundlæggeren af det hele.
Her var han, den gamle mand og kunne se resultatet af sit værk: Vandrere fra hele verden forsamlet på vandrerhjemmet Ehrenbreitstein, hvor Rhinen og Mosel løber sammen. Han, der også var årsagen til, at vi fra DVL stod der sammen med vandrerne fra hele verden.
Vi fik hans autograf i vores sangbøger, som vel må betragtes som et klenodie.
Af Hanne Guldborg