Fjällräven Classic Denmark 2019

Dansk Vandrelaug var inviteret af Fjällräven til at deltage i Fjällräven Classic d. 3. – 5. juli på Øhavsstien for at skrive en artikel om arrangementet.

Tekst og fotos af Steen Kobberø-Hansen, formand for medieudvalget.

Konceptet Fjällräven Classic tog sin begyndelse i 2005 i det nordlige Sverige. Efter mange år med vind i sejlene og et stigende antal deltagere besluttede man sig for, at tiden var kommet til at tilføje en ny Classic i Danmark. I 2014 løb det første arrangement af stablen med blot et par hundrede deltagere, primært danskere. I 2018 steg antallet til 800, og deltagerne kom fra 24 forskellige lande.

Vandreturen i Danmark på 75 km er cirka 35 km kortere end det svenske foregangsbillede og tilbagelægges på tre dage. Vandreturen følger Øhavsstien fra Faldsled Havn til Bjørnemose Gods.

Jeg kørte aftenen før start til Bjørnemose Gods øst for Svendborg.

Dér blev vi registreret og efterfølgende kørt i bus til Falsled Camping. På campingpladsen blev teltet stillet op og aftensmaden indtaget sammen med to hyggelige hollændere.
Dér opdagede jeg også, at arrangementet er et internationalt event, idet 400 af de 1.000 deltagere var udlændinge fra Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Sydkorea samt en række andre lande. Alt i alt var der deltagere fra omkring 30 lande, hvor især sydkoreanerne dominerede billedet. Især var der en mor med sin 14 mdr. gamle søn. Hun gik med ham på maven under hele turen. Respekt!

 

Onsdag morgen var der start kl. 9, så det var med at komme ud af posen, pakke, få spist morgenmaden og komme ned til Faldsled havn. Hér var 500 af de 1.000 deltagere samlet til start. De resterende 500 startede dagen efter.

På havnen mødte jeg Christian fra Danmarks Naturfredningsforening, som også skulle skrive en artikel om arrangementet og vi valgte at gå turen sammen. De blev til et godt og hyggeligt samvær over de næste tre dage med mange gode snakke om alt fra at skrive et magasin til det at passe på naturen.

Vi kom afsted lidt over 9 sammen med en masse andre vandrere. Vejret var fint med sol og få skyer.

Vi passerede lynhurtigt 5 km mærket – lynhurtigt fordi snakken gik, som den også altid gør i DVL.

Vi kom også opad i de sydvestfynske alper og udsigterne blev smukkere og smukkere. Efterhånden kom der mere og mere spredning på vandrerne og vi kom hele tiden forbi smågrupper, der holdt pauser i vejkanten. Langsomt begyndte vi at genkende folk, for de overhalede os senere, når vi holdt pause. Og så hilste vi pænt på hinanden og ofte blev der også udvekslet kommentarer og korte snakke.

Frokosten blev indtaget ved Østrupgaard ca. 12 km efter start. Her var der borde og stole, samaritter, vand, toiletter og masser af hyggelige mennesker. Alt var særdeles velorganiseret. Der var styr på logistikken fra Fjällrävens side med 45 frivillige, som fulgte os undervejs. STOR ros til dem!

Efter frokost gik det igennem smukke Svanninge bakker. Sammen med godt vejr gav de en fantastisk oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meget strategisk lå der en café ved 20 km mærket. Christian og jeg valgte fadøl fremfor is, idet vi mente, vi havde fortjent en kold øl efter de mange skridt op og ned i bakkerne.

 

 

 

Derefter var det de sidste godt 6 km til dagens mål ved Holstenshuus, hvor teltene blev slået op sammen de 500 andre.

Mange var kommet før os og mange kom senere i en lind strøm. Aftensmaden var en typisk Fjällräven Classic: frysetørret mad Chili con Carne. Men hold da op, hvor det smagte godt. På grund af de mange kilometer i benene var der ret hurtigt ro i lejren.

 

Torsdag blev regnvejrsdagen. Vi vågnede op til tunge grå skyer og ret hurtigt efter morgenmaden kom regnen, som fortsatte hele dagen som byger.
Men det slog ikke humøret ud. Alle smilede og hilste, når man kom forbi iført regnslag.
Dagens tur gik ned mod vandet ved Fjællebroen og hvor vi over ca. 8 km fulgte en sti langs stranden til Syltemade camping.

Hér var der frokost, igen med alt under god kontrol af de frivillige. Her var der også opsat en lille cafe, hvor vi kunne købe vand, øl og kaffe. Jeg købte en cola til at skylle torskerognsmaden ned. Her faldt vi også i snak med 3 hyggelige gutter, som vi havde lært at kende aften før som vores teltnaboer. Og vi hilste på flere og flere kendte ansigter.
Efter frokost gik det mod dagens mål ved Egebjerg 10 km fremme. Undervejs provianterede vi drikkevarer i Brugsen i Vester Skerninge til aftenen. Ved Brugsen holdt vi den obligatoriske lufte-tæer-pause i en lille halv time. Her mødte vi igen dem, vi nok havde anerkendt mest på hele turen, nemlig to piger på 8-9 år med deres to fædre og en mor. De to piger var fantastiske. De gik samtlige 75 km uden at kny og de var fulde af energi. Når fædrene faldt trætte om i målet, drønede pigerne rundt og legede på teltpladsen. Vi roste pigerne meget, hver gang vi mødte dem og hver gang sagde fædrene ”Hvad med os, skal vi ikke også have ros”, hvorefter de fik blikket…

På Egebjerg var der igen aftensmad og hygge. Denne gang var der også bål og snobrødshygge sammen med et par sangere, der spillede i regnen under en presenning.

 

 

 

Fredag var det sidste dag og vi vågnede op til pænt vejr, som blev bedre og bedre i løbet af dagen.
Teltene blev pakket våde sammen, men pyt, det var jo sidste dag.
Vi startede kl. 8 gennem et smukt landskab og som sædvanlig gik snakken med såvel nye og gamle vandrevenner. Og ofte kom vi forbi de hyggelige sydkoreanere, som efterhånden havde lært det danske landskab og danskerne at kende. Så der var mange smil.

 

 

Omkring 5 km efter start var der gratis is ved Egebjerg mølle, der var ombygget til galleri.

 

 

 

 

 

Derefter gik det forbi Hvidkilde Ladegård ned mod Svendborg Sund. Vi snakkede om, at her var det typisk dansk med sejlskibe på sundet. Og det kan nok være, at sydkoreanerne havde kameraerne fremme mange gange.

Frokosten blev indtaget ved checkpoint under broen. Undervejs på turen havde jeg drillet Christian flere gange, idet han havde helt nye støvler på, med vabler som følge. Og indtil nu var jeg gået fri. Men da jeg hev strømperne af til lufte-tæer-pause, opdagede jeg en blodvabel på en af tæerne. Så uden noget selvværd tilbage måtte jeg luske hen til samaritten for at få prikket hul. Men sikken da en udsigt, jeg sad til.

Det var nu blevet varmt, næsten for varmt. Og den sidste strækning gik vi i fuld sol langs sundet mod Bjørnemose Gods.
Da vi passerede vejen før godset, passerede vi en sydkoreaner, der var lykkelig. Hun havde aldrig troet, hun ville kunne gennemføre. Så hun fik en krammer og et klap på skulderen – og så tudede hun af glæde.

 

 

 

 

På målstregen blev vi mødt af en stribe frivillige, der lavede bølgen, hver gang nye kom ind. Det var en fantastisk oplevelse at blive modtaget i mål på den måde.
Mange var glade for, at de havde gennemført. Bl.a. sad vi otte gutter, som undervejs havde nydt hinandens selskab, og hyggede os hver med en stor velfortjent fadøl i varmen. Vi var alle enige om, at det havde været besværet og oplevelsen værd.

 

 

De 1.000 deltagere var af alle aldre, fra få måneder til folk over 70. Nogle gik alene, andre gik i grupper. Børn var der også med. Nogle gik selv, andre blev kørt. Der var også rigtig mange unge med. Desuden var der en del hunde med. Det var tydeligt, at de nød det. Så alt i alt var det en blandet flok vandrere, der gennemførte turen på 75 km.

Tak til Fjällräven for et godt Fjällräven Classic Denmark arrangement!