Jubilæum fejret med myg på hed strandtur
I år har jeg modtaget fra DVL et smukt diplom i anledning af fyrre års medlemskab. Den slags forpligter jo som bekendt, og jeg valgte at fejre begivenheden med en rask kystvandring fra Skagen til Bulbjerg, sådan om lag hundrede kilometer.
Med bus og tog tager turen godt fire timer fra Skagen. Gående i behersket tempo, tager samme tur lidt i overkanten af det samme antal dage.
En sådan strandtur er rent terrænmæssigt den rene svir. Fra Skagens Gren til Rødhus (syd for Blokhus) er der knap en sten på stranden. Kysten er pandekageflad, og det faste våde sand i havstokken er vel den mest perfekte vandresti, man overhovedet kan ønske sig. Har man ikke udstyret sig med en alt for tung oppakning, kan man faktisk gå barfodet en god del af vejen.
Da jeg overnattede i shelters eller rullede soveposen ud i klitterne og i øvrigt spiste og drak på de restauranter og strandhoteller, der passeredes undervejs, så var oppakningen passende minimal. En diminutiv rygsæk og en sovepose under armen var alt rigeligt. Da jeg har boet hele to år i Skagen, burde kystens specielle natur ikke have nogen hemmeligheder for mig. Mente jeg. Så turen blev det der i musikken kan kaldes andante con improvisato. Endsige at myggespray, solcremer og lignende kemisk uvæsen naturligvis var bandlyst, da det naturglade grønne menneskes immunsystem har godt af en udfordring i ny og næ.
Fra glad vandrer til udmattet søulk
Da jeg efter fem dage nåede Vester Thorup sådan ca. 10 km fra Bulbjerg (midt mellem Fjerritslev og Hanstholm) og så mig selv i spejlet, lignede jeg en søulk fra et andet århundrede. Mine ben føltes som var de blevet surret ubrydeligt fast til stormasten og kunne knap bevæges så meget som en millimeter. Min gangart var blevet vaklende og rullende, som var det ikke bare havet, der rullede, men også stranden.
Aldrig i mine vandrende dage har jeg været så udmattet, og jeg har dog prøvet et og andet i mine fyrre år som aktiv. I Herman Melvilles ”Moby Dick” kan man læse følgende beskrivelse af en sømand, der godt kunne have lignet undertegnede: ”Han måtte være født i en tid, hvor tørke og hungersnød var fremherskende, og hans krop var hård som ristede beskøjter”.
Forklaringen er enkel: Hærvejsmarch. Dronningens Bøge. Gendarmstien. Bornholm rundt på tre dage. Glem alt om det! Det kan slet ikke sammenlignes med en hundrede kilometer lang strandtur i Nordvestjylland. Der er simpelthen en hel verden til forskel.
Så hermed et uddrag af de ti gode råd for strandvandrere langs Nordvestjyllands stride kyst:
1) Husk solen! Kysten er aldeles uden skygge med mindre man selv medbringer den. Nordjyllands gigantiske himmeluhyre af en sol er på himlen fjorten timer i døgnet i højsæsonen, og genskin fra hav og klitter gør den ikke mindre. Undlad at gå i de varme timer og hold siesta midt på dagen, ligesom i syden. Gå eventuelt om natten en del af vejen da sommernætterne er betragteligt lysere end længere sydpå.
2) Modvind, sandstorm og søsprøjt kan være en hård cocktail, selv for garvede vandrere, så tag den med ro under de omstændigheder.
3) Husk at du ikke nødvendigvis er femoghalvtreds år længere. Undlad at blive grebet af vandringens dæmoner i en grad, så det tangerer optagelsesprøven til Frømandskorpset. Skift fodtøj efter omstændighederne. Traktorstøvler langs de stenede strande og i området omkring Rubjerg Knude. Gå i sandaler eller bare fødder på de lange stræk, hvor stranden er fri for sten. Fra Skagen til Blokhus, stort set.
4) Det kan være vanskeligt at orientere sig indover i landet, da de høje klitter hindrer udsynet. Sheltere og rastepladser kan være svære at finde, når man kommer fra søsiden, da afmærkningen på strandene ofte er ringe eller ikke eksisterende.
5) Husk myggenet til at trække over hovedet. Tyve kroner i Spejder Sport. Sheltere er åbne i den ene gavl. Ikke sjovt når man i et shelter i nærheden af Hirtshals har myrdet de første hundrede myg i løbet af en kvart nat og nærmeste Spejder Sport befinder sig i Ålborg.
Men husker man disse små enkle leveregler, er kysten også så storslået, at man næsten mister mælet. Rubjerg Knude skal man op over. Stranden er afspærret på grund af overhængende fare for skred.
Af Søren Yssing