November-vandringer i det sydlige Portugal

Algarve, det er sol og sommer og 5 millioner feriegæster om året. Som Turen går til Portugal skriver: "Milde badestrande under Albufeiras hvide huse. Smukke klipper mellem turkisblå bølger …". Tag med på DVL-vandreferie her.

Geologen fortæller om kridt og kalk og gamle vulkaner, Algarve Foto Bente Michelsen

Geologen fortæller om kridt og kalk og gamle vulkaner, Algarve Foto Bente Michelsen

Det var nu ikke lige dette, vi søgte, vi syv kvinder (inkl. turleder Kirsten Brandt) fra DVL-afdelinger i hele landet, da vi tog til Algarve for at vandre en uge i november sidste år. Vi vidste, at vi skulle bo to steder, begge gange på 4-stjernede hoteller med swimmingpool – og det ene med spa – ren DVL-luksus!

Hvide strande, farverige klipper og høje fjelde

Vi vidste, at vi skulle gå i geologisk spændende terræn – noget med en gammel vulkan og et dinosaurus-fodspor; at vi skulle vandre langs kysten, på Atlanterhavets brede, hvide strande og høre bølgernes brus. Men også op og ned ad – og ovenpå – de bratte, farverige klipper af kalk og kridt, højt hævet over havet.

Vi vidste også, at vi derpå skulle vandre i baglandets fjelde, Serra de Monchique – et Natura 2000 område mellem korkege og eukalyptus.

Vi skulle også se ”jordbærtræer” og drikke snaps lavet på dets røde bær. Og vi skulle vandre på Via Algarviana og bestige Algarves højeste fjeld, Foia, 902 m.o.h.

Klik og se billederne herunder i stor størrelse:

Overrasket af skovbrande og tåge

Hvad vi ikke vidste, var at en del af Serra de Monchique havde været hærget af skovbrandene i august. Ikke bare var det et sørgeligt syn, men det betød også, at nogle af stierne var blevet ufremkommelige. Det var dog ikke noget problem for vores lokale turleder, Bruno Rodrigues. Han var geolog og delte ud af sin viden om Algarves natur, kultur, historie; han var en hjælpsom, ansvarlig og venlig guide, og sprang som en bjergged på stierne. Ved havet havde han trygt ført os ad de smalle, stejle og stenede stier, ”some of them technically difficult”.

Og nu kunne han herinde i baglandet, på det som skulle være vores første tur på Via Algarviana, i stedet komme til at føre os ad en gammel, tidligere skjult sti, som brandene havde afsløret; så vi kom alligevel op til Algarves næsthøjeste top, Picota, 774 m.o.h., hvor en fantastisk 360° udsigt skulle have ventet os. Men nej, der var tæt tåge, og de sidste 50 meter op fik vi simpelthen ikke lov at gå. Og Foia, den højeste top, snød os også lidt dagen efter. Der var godt nok sol på toppen, men nedenunder lå der tåge.

Varme kilder og forkælelse

Via Algarviana er en 300 km lang rute inde bagved kysten fra Atlanterhavet i vest til den spanske grænse i øst. Planen var, at vi skulle tage et par bidder af den. Så efter fire dage i byen Lagos ved sydkysten tog vi afsted med vores mini-bus og elegant-klædte chauffør, som flittigt havde bragt os frem og tilbage på vore etaper langs kysten. Nu skulle vi så op til Caldas de Monchique – en times køretur ind i landet. Vi kom til et fint, men denne gang gammelt, hotel i den lille by, kaldet så på grund af sine varme kilder (caldas), kendt i romertiden og genopdaget sidst på 1400-tallet, hvor de kongelige bl.a. tog dertil. I de flg. århundreder blev der bygget og ombygget huse til termer/bade for syge og fattige og til hospital.

Men nu var de gamle bygninger renoveret til et hyggeligt hotel (hvor vi boede), suppleret med nye hotelbygninger med moderne wellness – en omgang spa var såmænd inkluderet i vores rejse! Og efter den omgang varmt vand kunne vi så nyde en flaske med det velsmagende vand, Agua de Monchique, fra stedets kolde kilder.

Syenit!, Algarve. Foto Bente Michelsen
Syenit!, Algarve. Foto Bente Michelsen

Portugisisk kultur og historie

Det var et helt andet terræn at vandre i Monchique-området. Som sagt, fjelde at bestige, men ingen klatring. Og nu var det ikke kridt og kalk, der omgav os, men den hårde granitlignende syenit, til undertegnedes (norske) tilfredshed. Lange, seje stræk, fint underlag for det meste, med gode brede stier og veje, og gnsn. 700 højdemetre.

Vore fem dagsture i alt langs kysten og i baglandet varierede fra ca. 12 km til ca. 18 km. Men lidt kultur var der heldigvis også tid til. På ankomstdagen tog Bruno os med på en rundtur i Lagos, som er præget af sin historie tilbage til de store opdagelsesrejser og til slavehandlen – som det var portugiserne, med centrum i denne by, der ”dygtigt” startede midt i 1400-tallet. Nogle af os nåede at besøge det fascinerende slavehandelsmuseum indeni senere.

Vi hjembragte en gave fra Bruno, en æske med ALT! om Via Algarviana. I æsken lå en bog på 233 sider med parallel portugisisk og engelsk tekst med alt hvad der er værd at vide om alle de 14 vandreture, den er opdelt i, på billedet her nr. 11, den ene af vores ture. Desuden detaljerede vandrerkort over hver enkelt tur, fotos og oplysninger om hvad man kan se undervejs, nyttige adresser m.m.m. Og hvis man er til mountainbikes, er der også lige så grundige beskrivelser af en uges tur på cykel.

Af Ingvild Alnæs

Algarve-bogen m.m. ligger i DVL's sekretariat
Algarve-bogen m.m. ligger i DVL’s sekretariat på Kultorvet i København.

I øvrigt er hele bogen med alle kort lagt ud på nettet og kan findes sammen med mange flere oplysninger og links på viaalgarviana.org.

Og den her afbillede æske ligger inde på DVL’s hovedkontor for interesserede.

P.S. I DVL’s Facebook-gruppe kan du se en fin lille video med mange flere billeder fra vores tur.

Emner