Svampe

I efteråret støder de, der vandrer i naturen, på masser af forskellige paddehatte. De ses på jorden, på træstammer og på døde grene og stubbe.

Denne lakporesvamp er aggressiv og kan have dræbt træet. Her er der altså tale om en snyltesvamp. Foto Sten Porse

Når de kan ses på så forskellige levesteder, ligger det i, at svampene har tre forskellige slags levevis: der er rådsvampe, som lever af det, der allerede er dødt, der er snyltere, som angriber levende planter, og endelig er der en stor gruppe, der har samliv med planter. De sidste kalder man for ”mykorrhiza-svampe”.

Svampene står lige så langt fra planterne, som de står fra os mennesker, og selv om de egentlig slet ikke er planter, så sammenligner man ofte de to grupper for at danne sig et begreb om, hvad svampene så egentlig er.

Den del af svampen, som oftest er synlig, paddehatten, svarer til planternes blomster. Det er herfra, at spredningen af svampens sporer foregår. Den underjordiske del, som består af hvidlige tråde (hyfer), er sammenbundet til et netværk, der svarer til planternes stængler og rødder. Her sker optagelsen af vand, mineraler og organisk føde.

Af Sten Porse

I vores Natur på vejen-serie deler Sten Porse, der er uddannet planteskolegartner, sin viden om nogle af de naturindtryk og -fænomener, vi møder på vandreturene rundt omkring i landet.