To bøger om at vandre på Camino de Santiago 

Der kommer rigtig mange bøger om Caminoen - nogle praktiske guides - nogle personlige beretninger om vandringen. Disse to nyeste er af den sidste slags og har en del til fælles: forfatterne har ikke vandret langt før, de er begge over 50, og for dem begge bliver vandringen et redskab til personlig udvikling. Begge går godt en måned på Caminoen og næsten lige langt, og de beretter om turen dag for dag. Men der er også forskelle - både på måden de vandrer, og hvordan de fortæller om det. 

Camino de Santiago. Foto Pixabay

En pilgrimsvandrer på Camino de Santiago. Foto Pixabay

Af Kirsten Larsen, DVL København

Med djævelen på slæb: en roadmovie fra Caminoen

Det var ikke Gorms egen idé at gå Caminoen, men en gave fra den nærmeste familie. Han kunne ikke slippe uden om. Det er der kommet en noget anderledes rejseberetning ud af. En udviklingshistorie med afsæt i en slags protestvandring. Bogen er en hybrid mellem rejse- og skønlitteratur. Der er rig mulighed for at følge et menneskes kvaler og spejle sig selv i de problematikker, der opstår undervejs. En dramatisk, personlig indre og ydre rejse.

Sådan står der i pressemeddelelsen om bogen skrevet af Gorm Bull. 

Forfatteren får altså foræret en tur på Caminoen – luksusversionen med hotel og bagagetransport – til sin 50-års fødselsdag. Han er sanger, digter, komponist, speaker m.m., men ikke vandrer. Men tager imod gaven – dog med et par års forsinkelse. 

Bogen er en slags dagbog hvor forfatteren snakker højt til sig selv, og inkluderer fantasier og fiktive elementer. For hver dag er der et foto og en QR-kode som kan aktivere et filmklip på smartphonen. Ikke nødvendigvis noget der illustrerer de smukkeste steder på ruten, men det giver naturligvis et mere konkret indtryk af landskabet han bevæger sig igennem. 

Mange personlige detaljer 

Forfatteren fortæller om hver dags morgenritualer, problemer med motivationen eller vabler, snak med andre vandrere, hoteller, cafeer osv. Hvor mange kilometer der skal gås, og hvor lang tid det tager, og om hovedpiner, talkum, mange smøger og mange måltider. 

Hans mor hjemme i Danmark er indlagt på sygehus, og det bekymrer ham. Han fortæller om snak med dem derhjemme, om hvad han laver derhjemme, og hvordan dele af hans liv har formet sig. Og overvejelser om ting der kunne have været anderledes, noget man burde have gjort – eller ladet være med at gøre. Det bliver naturligvis også en indre rejse udover den ydre. 

De fiktive elementer handler om Gonzo. “Personen” er inspireret af journalisten Hunter S. Thompson hvis journalistik fik betegnelsen gonzo-journalistik, en subjektiv stilart hvor grænsen mellem journalist og forfatter udviskes. Det er denne stil bogen er skrevet i. Thompson skrev blandt andet om Hells Angels (heraf bogens titel). Forfatteren diskuterer med, drilles af og hånes af Gonzo undervejs. Personligt finder jeg det ikke vellykket. 

Forsiden af bogen Med djævelen på slæb

Bogen giver en fin og ofte humoristisk beskrivelse af hvorfor man bliver ved trods de mange trængsler: fantastiske naturoplevelser, fornøjelsen ved mødet med meget forskellige mennesker undervejs, læringen ved at være alene, måltider der smager himmelsk, læringen ved at udsætte sin krop og sit sind for denne lange vandring (han går i godt en måned). Dermed bliver den også en introduktion til og måske inspiration til fænomenet at gå langt. Ikke nødvendigvis på den spanske Camino, men jeg synes den formidler at en lang tur som denne kan forandre éns liv.

Forfatter: Gorm Bull
Titel: Med djævelen på slæb: en roadmovie fra Caminoen
Omfang: 230 sider
Forlag: Sniksnak, 2021
Pris: 199 kr. 

Damen med det hvide hår

Denne bog er Sonja Christensens dagbogsberetning om en måneds vandring. I modsætning til Gorm Bull bærer hun selv sin bagage og overnatter på herberger. Forfatteren er 68 år, og beslutter sig for vandringen som afslutning på et veloverstået kræftforløb. Hun har forberedt sig ved at vandre i Danmark, men har aldrig vandret langt. 

Hun beretter dag for dag om morgenrutiner, spisning undervejs, føddernes tilstand, vejret, vejens beskaffenhed, sovesale, vaskemuligheder, middage, øl og vin. Og i høj grad også om de mange mennesker hun møder undervejs: nogle kun et enkelt møde, andre møder hun flere gange undervejs, og får mange gode samtaler med. Folk fra alle dele af verden, med ingen eller stor erfaring med pilgrimsvandring, nogle i god form, andre nærmest ikke i stand til at vandre. Men hun overraskes over de kærlige følelser der opstår på trods af de korte møder og kulturelle eller sproglige forskelle og barrierer. 

Selvom hun ikke har erfaring med at vandre langt, har hun lavet nogle gode aftaler med sig selv: om pauser, fodtjek, tempo og længde på dagsmarcherne. Det er hende til stor nytte, og trods den manglende erfaring klarer hun turen fint. 

Ureligiøs tilgang 

Forsiden af bogen Damen med det hvide hår

Forfatteren bruger udtrykket pilgrimme om alle vandrerne selvom hun ikke selv ønsker nogen religiøse ceremonier undervejs – ja nærmest flygter til et andet herberg hvis der skal være en andagt. Der er altså intet religiøst formål med turen, men stor glæde over måltider, øl og vin, rene lagner og ro om natten. Glæden ved de små ting! Fx når fødderne klarer sig uden vabler, eller sengene er af stål så der er mindre 

risiko for sengelus. Men hun beskriver også kriserne når der opstår fysiske problemer eller når regnslaget ikke er langt nok. Det regner faktisk ret meget i den periode hun går. 

I modsætning til Bulls bog får vi kun lidt at vide om forfatterens liv før Caminoen eller om kontakt til familien. Hovedsagen er en dagbogsagtig beskrivelse af de 31 dage. 

Der er nogle få fotos i bogen: af landskabet, sovesalen eller forfatteren alene eller i selskab med andre vandrere.

Forfatter: Sonja Christensen
Titel: Damen med det hvide hår
Omfang: 158 sider
Forlag: Mellemgaard, 2021
Pris: 195 kr.  

Kirsten Larsens konklusion  

Er det så bøger for camino-vandrere? Tja, det er i hvert fald ikke guidebøger. Der er hverken kort over ruten eller oversigt over herberger eller hoteller endsige højdekurver. Jeg har ikke selv gået caminoen, men forestiller mig at nogle der har vandret caminoen vil finde det fornøjeligt og underholdende at læse dem. For dermed at genopleve særlig ondartede etaper eller genkalde sig det ensformige i vandringen – eller de pragtfulde måltider. Eller måske især den oplevelse de selv havde ved de lange stræk, de korte eller længere møder med andre vandrere, og de gentagne rutiner med herberger eller hoteller, tøjvask og måltider. 

Jeg tror at mange ved læsningen får lyst til at vandre langt! 


Find flere bøger om vandring på Camino de Santiago med disse link til bibliotek.dk 

Rejseførere: llk.dk/5v3oui 

Bøger med personlige beretninger og skønlitteratur: llk.dk/0vhirg

Gå ombord i flere af DVL’s boganmeldelser