Vadehavet
VandreLivs anmeldergruppe får mange vandrerelevante bøger imellem hænderne, men sjældent har kvaliteten været så høj som i denne bog.
Af Leif Iversen
Som dreng læste og hørte jeg om voldsomme storme og oversvømmelser og forstod nødvendigheden af at få bygget diger og inddæmme områder for at få tæmmet naturen. Som ung tænkte jeg, at det flade Vadehav vist var lidt kedeligt i forhold til langt højere bjerge og eksotiske koraller i andre egne af verden. Jeg er glad for at kunne sige, at jeg i dag tænker meget anderledes, og skulle jeg være i tvivl, hjælper denne bog i den grad med til at fortælle en helt anden historie. Det er en ualmindelig flot bog både i indhold og udtryk, og jeg føler mig ganske ydmyg over at få lov til at fortælle om den!
Bogens forside illustrerer essensen i vadehavet med en fuldmåne over vandet og smukt formede sandrevler, der giver associationer til det omskiftelige landskab og tidevandets unikke betydning, men bogen handler om meget mere end naturen. Den tager også et kulturhistorisk perspektiv og integrerer natur, historie, kultur og politiske tanker i fire meget velkomponererede kapitler. Det udfordrer den uforberedte læser, men det er værd at investere indsatsen med lige at forstå sammenhængene og derefter at læse de enkelte kapitler.
Bogen handler om det samlede vadehav fra Danmark over Friesland til Nederlandene, og kapitlerne er skrevet af en række forskellige danske og internationale fagfolk. Det gør den ikke ringere, og den udgives på både dansk og engelsk.
Opdagelsen
Det første kapitel er Opdagelsen, der beskriver, hvordan området i 1800-tallet blev opdaget og indtaget af kunstnere, konger, kejsere og det bedre borgerskab. Vi læser fx om H.C. Andersens besøg efter flere dages strabadserende rejse, og hvordan han nød godt af de lokale kurbade – saltvandet gjorde godt for helbredet. Kurbadene førte til masseturisme og kendte malere som van Gogh og Nolde brugte også øerne som frirum. Den store tyske forfatter Goethe blev inspireret af stormfloderne og menneskets kamp til at færdiggøre sin Faust, og Steen Steensen Blicher blev af Kong Christian den ottende sendt til området for at skaffe beskrivelser af den jyske vestkyst. Interessant er også fortællingen om botanikeren Bülow Warming fra Mandø, der som den første beskrev, hvordan planter (og dyr) var indbyrdes forbundne i samvirke med deres omgivelser – altså den første, der beskrev det, vi i dag kalder økologi.
Udfordringen
I andet kapitel, Udfordringen, fortælles om Vadehavets udvikling fra stenalderen og isens smeltning til det naturområde, vi kender i dag, og tidevandets komplekse dynamik er beskrevet med rigtig god forklaring og illustrationer. Vi læser om de forskellige livsformer, og hvordan marsken langsomt blev beboet med huse på platforme, der over århundreder måtte forhøjes. Det leder naturligt til beskrivelsen af menneskets kamp mod naturen og det evige digebyggeri, illustreret i Spadelandsretten af 1557, hvor det blev stadfæstet at ”den, der ikke vil dige, må vige”. Det er slående at se illustrationen af Vadehavsplanen fra 1969 (da jeg var 16) med forslag om, at store dele af det danske Vadehav fra Fanø til Rømø skulle inddæmmes! Afsnittets sidste sætning forkynder dog lakonisk, at ”… med nutidens øjne er det rimeligt at antage, at kapitlet om landindvinding og inddigning, der begyndte for et par tusind år siden, er forbi”.
Bevægelsen
Det tredje kapitel om Bevægelsen beskriver den ”frisiske frihed og bevægelse”, Vadehavet som handelscentrum med både købmænd og sørøvere. Og hvordan mange søfolk er sejlet ud fra området, såsom fx Mærsk-familien, der stammer fra netop marsken. Kapitlet rundes af med beskrivelsen af masseturismen og vores søgen efter det autentiske (uden at vi bliver for våde og kolde) samt en fundering over, hvordan det at blive optaget på UNESCO Verdensarv-listen har ledt til smukke, arkitekttegnede besøgscentre. For mig er det spændende herefter at læse om fuglenes bevægelser, dvs. rejserne fra arktisk nord til det allersydligste Afrika med Vadehavet som et vigtigt hvile-, yngle- og fourageringsområde. Vi kommer på nært hold af knortegæs, klyder, terner og mange andre fugle og illustrationerne er selvsagt fremragende. Teksten er letlæst, men fuld af viden – jeg vidste fx ikke, at flere fuglearter rejser til andre tidevandsområder i tropisk Afrika – og der er fine beskrivelser af, hvad vi i dag ved om fuglenes evne til at navigere i lys og mørke, mens de rejser tusindvis af kilometer.
Udsigten
I sidste kapitel om Udsigten ser bogen fremad med beskrivelser af klimaforandringer, der medfører højere vandstande og indtoget af nye dyre- og plantearter. Her diskuteres befolkningens sikkerhed, men også mulighed for ændrede livs- og erhvervsformer. Som der skrives: ”Engang blev oversvømmelserne anset for Guds straf … I dag handler den fælles forestilling om ’det umistelige landskab’.”
Bogen er fornemt sat op og med ualmindelig smukke og velvalgte illustrationer fra nutid og fortid. Dog undrer det mig, at oversigtskortene først findes på de allersidste tre sider, især fordi der er mange stednavne hele vejen igennem værket. Teksten er indholdsrig og alligevel nem at gå til, selvom der er mange forskellige forfattere. Det er en stor, tung bog, der kræver, at man sætter sig godt til rette i lænestolen, inden eller efter vandreturen eller kajakturen i dette helt fantastiske område. Enhver, der vil vide noget om Vadehavet, bør have denne bog på ønskelisten.
Redaktør: John Frederiksen
Titel: Vadehavet
Omfang: 480
Forlag: Gyldendal, 2022
Pris: 314,95 kr.
Læs også Tag på vandretur i Danmarks største marskområde