Vandring har ingen alder
Jesper Mørup Schlütter har delt sin passion for at vandre og finde vej i naturen med unge mennesker i Holstebro en stor del af sit liv. Nu tager han sine kompetencer med ind i DVL. I første omgang som medlem af Styrelsen.
Af Kristine Buske
Selvom 66-årige Jesper Mørup Schlütter kun har været medlem af Dansk Vandrelaug i tre år, har han spillet en rolle for foreningen længe før det. I 25 år arrangerede Jesper vildmarkskurser for unge mennesker i Holstebro. Her lærte de unge at klare sig i naturen og planlægge og gennemføre deres egne ture i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig og Italien. Da kurserne stoppede, manglede de nyudsprungne vandrere et sted at fortsætte passionen for naturen. De fandt frem til Dansk Vandrelaug og oprettede en lokalafdeling i Holstebro i 1998.
– Det betyder rigtig meget, at jeg har inspireret nogle unge mennesker, det er det hele værd. Det er det, der gør, at jeg har undervist så mange år.
Jesper og hans medarrangør fra vildmarkskurserne blev tilbudt at blive æresmedlemmer. Men han takkede nej og brugte tiden på at blive dykkerinstruktør og vandre ved siden af med sin familie.
Årene gik og en dag så Jesper på Facebook, at hans tidligere spejderkammerat og nu landsformand for Dansk Vandrelaug, Steen Kobberø-Hansen, skulle vandre i Husby Klitplantage. Jesper tog med på turen, og inden den var omme, fik Steen givet det sidste skub til, at Jesper meldte sig ind i DVL.
– DVL giver mig fællesskab, nye relationer, motion, gode oplevelser og historier. DVL har nogle virkelig dygtige og engagerede turledere. Det er dejligt med nye input.
Spændende udvikling
Efter flere opfordringer fra et andet DVL-styrelsesmedlem, sidder Jesper allerede i DVL’s styrelse. Og han har flere emner, som han finder vigtige. Han fortæller blandt andet om sin holdning til, at naturen skal være åben for alle, men på naturens præmisser. Og at landsforeningen skal være synlig og give mening for de små lokalafdelinger. Og så er der en sag, han især bakker op om i foreningen: at tiltrække flere yngre medlemmer.
– Jeg kunne ønske at foreningen fik en større aldersspredning og håber, at min erfaring fra mit vildmarkskursus og med unge mennesker på sigt kan være med til at ændre aldersfordelingen. Vi organiserede ture med blandt andet overnatning, bålmad, vadning, klatring, bivuakbygning, hygge om aftenen, geocaching og kano, som man kunne lade sig inspirere af. Man kunne også lave bedsteforældreture med børnebørn, bål og pandekager. DVL er i gang med en spændende udvikling, som jeg gerne vil bidrage til, siger Jesper og tilføjer:
– Én ting er at skabe tilbud til andre aldersklasser. Det skal også promoveres og kommunikeres ud for eksempel gennem sociale medier og samarbejde med andre friluftsorganisationer. Men det er et stort skib, som tager lang tid at vende.
Jesper har netop tilmeldt sig et turlederkursus for at blive klogere på ture i DVL-regi. Han er stadig dykkerinstruktør, er aktiv i lokalarkivet i Holstebro, vandrer med familien ved siden af foreningen og bruger meget tid med sine børn og børnebørn.
– Jeg er praktikeren – ikke teoretikeren eller analytikeren. Så jeg er spændt på at se, hvordan mine kompetencer kan komme i spil i styrelsen.
En vild tur
Jesper kunne også tænke sig at være med til at arrangere nogle af DVL’s ture til udlandet. Han har selv vandret en del uden for Danmarks grænser. En tur, han særligt husker, var til Mont Blanc sammen med sin søn. Den startede med, at et lyn slog ned i liften ved startpunktet. Det betød, at tidspunktet for turen blev ændret, så det blev en tur om dagen i stedet for om natten/morgenen. Da Jesper, hans søn og guiden var på vej ned ad bjerget, skulle de rappelle ned ad en stejl isvæg. Jesper og sønnen havde prøvet at klatre og sikre mange gange før og satte altid tre sikringer for 150 % sikkerhed, når de var af sted med andre. Så de undrede sig over, at guiden kun satte en enkelt sikring.
Det endte da også galt. Sikringen gik løs, men Jesper og hans søn fik hamret deres isøkser ind i væggen, så de sad fast. Desværre var guiden ikke lige så hurtigt. Hun fløj ned i de to vandrere, ramte dem, og de blev slået løs. Det var midt på isvæggen ved et klippefremspring, hvor guiden faldt på den ene side, og de to på den anden, og faldet blev bremset. Guiden blev slået bevidstløs. Heldigvis var Jesper og hans søn begge erfarne.
– Vi ved, at man ikke skal gå i panik, så vi fik hurtigt ro på. Vi fik sikret vores guide med isskruer og ringet til redningstjenesten.
Guiden blev fløjet ned fra Mont Blanc først, mens Jesper og hans søn hang og ventede på klippevæggen. Da de endelig kom med helikopteren, skete næste ”uheld”. Helikopteren gik pludselig i stå oppe i luften. Piloten kiggede på de to redningspassagerer og fik heldigvis hurtigt startet motoren igen. Det viste sig, at han ville give en af redderne, der var ny i faget, et chok, men havde glemt alt om sine danske passagerer. Herefter skete der heldigvis ikke flere ulykker på den tur.
– Man ved, når man klatrer eller vandrer i fjeld og på bjerge, at alt kan ske, og turen bekræftede os i, at sikkerhed er afgørende.
En fælles mission
Gennem årene har Jesper mødt stor taknemmelighed fra tidligere elever og mærket glæden ved at se lysten til vandring gå videre i elevernes voksen- og familieliv. Eksempelvis mødte han på en vandretur i Toscana en tidligere elev, som nu var afsted med sin familie.
Nu håber Jesper, at han kan give glæden for naturen videre i Dansk Vandrelaug og få endnu flere med i foreningens fodspor.
– Naturen byder på så mange uventede oplevelser, og jeg er glad for at være en del af en forening, som har samme mission som jeg om at sprede det gode budskab.