Et langt vandreliv
Portræt af Anne-Lise Lemche, som ikke blev født med vandrestøvler på, men i dag har mange gode vandreanekdoter om brækkede lemmer, forsinket bagage og blodige ben i regnskoven.
Som 48-årig blev Anne-Lise medlem af Dansk Vandrelaug og har også tjent Nordsjælland Afdeling som formand i et årti. I dag er hun 76 og trapper stille ned for ansvarsområderne, men hun er bestemt ikke færdig som turleder.
De første skridt
Det hele begyndte med gåture og et godt forhold til naturen. Anne-Lise var folkeskolelærer til 2005 og havde natur, teknik og miljø som hovedfag. Hun var ikke uvant med at guide sine elever på ture ud i det blå. Derfor krævede det heller ikke nye færdigheder, da Anne-Lise blev turleder i Dansk Vandrelaug. Hun har aldrig deltaget i de frivillige turlederkurser. Erfaringen havde hun allerede.
Anne-Lise gik gerne lange ture med sin nu afdøde mand, og sammen fandt de interessen og lysten til vandreture. Parret nåede også at nyde en vandreferie på Korsika – dog ikke helt uden udfordringer.
Den mest velkendte vandrerute på øen, GR20, viste sig at være for krævende for de relativt nye vandrere, som dog klarede de første tre etaper. Heldigvis fandt de mange andre ruter, der var knap så omtalte og fik gode minder med hjem.
Se alt om at være frivillig i DVL her
Turleder på krykker
Den krævende rute på Korsika lagde ingen dæmper på vandrelysten. Siden 1990 har Dansk Vandrelaug haft glæde af Anne-Lises viden og entusiasme. Som medlem oplevede Anne-Lise hurtigt et socialt fællesskab, og hun fik mange venner, mens foreningen langsomt begyndte at fylde mere og mere. Først blev hun turleder, og gennem årene har hun også været formand for afdelingen i Nordsjælland, repræsentant i Friluftsrådet og medlem af stiudvalget med mere.
– På min første vandring som turleder, mødte jeg op med en krykkestav. Jeg havde brækket benet lige før påske. Turen var først nogle måneder senere, så staven var kun som aflastning af benet. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne gå de 14 kilometer. Men det var ikke alle deltagerne, der så ud til at være lige trygge ved situationen, fortæller Anne-Lise.
Trods deltagernes bekymring, forløb første tur rigtig fint – og helt uden yderligere brækkede lemmer.
Udland og igler
Turledertjansen klarer Anne-Lise ikke kun indenlands. Da hun mødte sin nuværende mand, der oprindeligt kommer fra London, fandt de sammen på at arrangere vandreture i udlandet med London som første mål.
Anne-Lises mand vandrede ikke, da de mødte hinanden. Men entusiasme smitter, og der gik ikke længe, før han også havde vandreskoene på. I fællesskab har de arrangeret og afholdt ture i store dele af verden; blandt andet England, Malaysia, Malta, Wales, Skotland og Hongkong.
De fleste vandreferier er gået strygende. Særligt fremhæver Anne-Lise turen til Malaysia og Singapore.
– Regnskoven var helt fantastisk at opleve, den var storslået. Vi sejlede også i langbåd op ad floderne og nød den enestående natur. Og iglerne lægger man slet ikke mærke til, før man ser blodet løbe ned ad benene, fortæller Anne-Lise.
Nogle gange går alting galt
Det var ikke alle vandreferierne, der blev afviklet helt som planlagt. Anne-Lise mindes en Skotlandstur, hvor alt gik galt. Der var flere deltagere, end der var pladser i flyet, så Anne-Lises mand fløj først med én gruppe, og Anne-Lise måtte følge trop et par dage efter med de resterende.
Sådan gik det også – sådan næsten da. Der manglede da godt nok et par folk i lufthavnen, men heldigvis lykkedes det dem at få et fly dagen efter. Så langt, så godt.
En kuffert, der aldrig nåede til Edinburgh, et brækket ben – ikke Anne-Lises denne gang, en sejltur, der måtte flyttes til en anden dag, da en reserveringsmail ikke var gået igennem som ventet og et overbooket hotel til de sidste dage gjorde, at Anne-Lise og hendes mand havde rigeligt at tage sig af som turledere.
– Det gik jo godt alligevel. Deltagerne fik trods alt en god tur.
– Men det er meget godt, at det ikke var vores første tur som rejsearrangører. Så er det ikke sikkert, der havde været flere, smiler hun.
Find de seneste DVL-portrætter her
Nordsjællandsruten på europakortet
Det er nogle år siden, at Anne-Lise havde sit 25-års jubilæum i Dansk Vandrelaug. Nu nærmer hendes 30-års jubilæum sig med hastige skridt. Mange år er gået, og undervejs har Anne-Lise varetaget mange roller og mange opgaver.
En af hendes store bedrifter er etableringen af Nordsjællandsruten, en vandrerute fra Helsingør til Roskilde. Den indgår nu i den europæiske fjernvandrevej E6 fra Stockholm til Grækenland. Hun påbegyndte etableringsprocessen sammen med turleder Signe Larsen, og det var en lang proces.
Udover at få fastlagt selve ruten, skal den også afmærkes, og det kræver lidt af hvert i forhold til at skaffe tilladelser. Heldigvis gjorde internettet det hele lidt nemmere. Ruten blev oprettet med kort og rutebeskrivelse online, og efterhånden lykkedes det også at få tilladelser til de fleste fysiske afmærkninger. Da Nordea-fonden bevilgede penge til indkøb af skilte mv. hjalp flere frivillige med at sætte skilte op. Andre har nu påtaget sig at vedligeholde skiltningen, så ruten er brugbar for alle.
Mange kilometer i benene – og flere på vej
Med de forskellige roller fra turleder til afdelingsformand og meget derimellem er Anne-Lise nu begyndt at frigøre sig for ansvarsposterne, men turleder vil hun fortsat være. Vandrestøvlerne er bestemt ikke klar til at blive sat på hylden.