Godt nytår

2023 bliver et år i historiens lys, idet vi fokuserer på de Historiske Vandringer. Jeg håber, du vil synes godt om turledernes forskellige fortolkninger af Danmarks historie.

Topmødet der blev væk. Foto Vagn Olsen

På vej mod toppen af Himmelbjerget. Foto Vagn Olsen

Du ønskes et rigtig godt nytår.

I januar og februar har vi knap 80 historiske vandreture og over 120 andre ture, så der er nok at gå i gang med. Kom op af sofaen, kom ud i historien og nyd den i det gode fællesskab med DVL.

Se de mange historiske vandreture her

Idéen med de Historiske Vandringer er kommet fra medlemmerne, idet temaet for 2023 blev valgt på landsmødet i 2021. Og netop det, at tankerne kommer indefra gør, at det sprudler med gode idéer rundt omkring.

Stort foreningsarbejde

I styrelsen og udviklingsudvalget kigger vi i løbet af 2023 på, om der er flere ting, vi kan gøre ud over at arrangere vandreture. Vi arbejder hårdt med analyser og planer i løbet af vinteren og foråret således, at vi kan iværksætte de tiltag, som vi til den tid beslutter skal gennemføres. Der vil sikkert komme tiltag, der kræver landsmødets godkendelse til november, så jeg opfordrer til, at I møder op på generalforsamlingerne og stiller op som landsmødedeltagere for at få indflydelse på landsmødet.

Med ønsket om et godt nytår til alle, håber jeg, vi ses på tur derude.

Venlig hilsen
Steen