Har du glasskår i hælen?

Fysioterapeut Henrik Riel deler her sine bedste råd mod hælspore, og de betyder heldigvis ikke, at du skal kvitte vandreturene.

Her på Fløjstrup Strand er der vist ikke mange hælproblemer at spore. Foto Annette Leth

Her på Fløjstrup Strand er der vist ikke mange hælproblemer at spore. Foto Annette Leth

Af Kristine Buske

Det kan føles, som om gulvet er belagt med glasskår eller små nåle, når du rejser dig fra sengen om morgenen og træder dine første skridt. Hvis du kender følelsen, har du muligvis en hælspore. En lidelse, der rammer cirka hver tiende dansker minimum én gang i løbet af livet.

I virkeligheden er det højst sandsynligt ikke en reel hælspore, der giver dig dine smerter. Hælspore er nemlig en forkalkning, der skaber en form for udvækst på hælknoglen. Tager man et røntgenbillede af dem, der har hælspore-symptomer, er det kun få, der har denne forkalkning. Omvendt har mange med en reel hælspore ikke smerter i hælen.

Når vi i denne artikel taler om hælspore, drejer det sig om de symptomer, som giver udfordringer, når du går. Her er i stedet tale om en overbelastning af svangsenen, der hæfter sig ved hælen og er med til at holde svangen oppe. Det forklarer fysioterapeut Henrik Riel, som er adjunkt på fysioterapeutuddannelsen ved UCN og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og har flere års erfaring med behandling af hælspore:

– Man kender endnu ikke nok til risikofaktorerne og kan derfor ikke sige, hvem der har større tendens til at udvikle hælsporesymptomer. Lidelsen ses både hos mennesker, der fysisk er meget aktive og hos dem, hvor senen ikke har nok kapacitet til at modstå belastning ­ for eksempel på grund af inaktivitet, alder eller overvægt.

– Så det handler om at finde en balance mellem ikke at overbelaste svangsenen og samtidig at holde den stærk og modstandsdygtig, siger han.

Lyt til din krop

Hvis du har mistanke om en hælspore anbefaler Riel, at du opsøger din læge. Symptomerne på hælspore er ret karakteristiske ved de kraftfulde jag, der går igennem hælen – specielt om morgenen. Derfor er det sjældent, at lægen vil finde andre lidelser til symptomerne.

Der er flere ting, du selv kan gøre, som lægen typisk også vil råde dig til. Først skal du prøve at afsøge, hvad der provokerer dine smerter.

– Der er mange, der oplever smerterne, når de går. Som vandrer bør du derfor mærke efter, om vandreturene forværrer dine smerter. Hvis smerterne er på samme niveau som ved almindelig dagligdagsaktivitet, kan du godt fortsætte med at gå. Hvis vandringen forværrer smerterne, bør du drosle helt ned og så starte langsomt op. Grundpillen til at komme af med hælspore er at lytte til dine symptomer. For de fleste betyder det, at de kan være stort set symptomfri efter 2-3 måneder og undgå, at det udvikler sig til en vedvarende og gentagen lidelse, forklarer fysioterapeuten.

Indlæg og øvelser

Udover at lytte til din krop, kan du også supplere med skoindlæg, som kan hjælpe på kort sigt, mens symptomerne står på. Ifølge Henrik Riel behøver det ikke at være den dyreste model fra en bandagist.

– Undersøgelser viser, at billige skoindlæg fra Føtex eller Matas kan være lige så gode som de dyre speciallavede. Nogle foretrækker en hård model, der støtter i svangen, mens andre bedre kan lide indlæg i blød silikone. Det handler om, hvad der føles bedst for dig, så skoindlægget aflaster senen, siger han.

Derudover anbefaler Henrik Riel at lave styrke- og udstrækningsøvelser for hæl og svang. Der findes nogle generelle øvelser på Dansk Fysioterapeuters hjemmeside, men du kan også kontakte en fysioterapeut for at få skræddersyet et behandlingsforløb. Øvelserne er både gode til at komme af med aktuelle symptomer, men kan også fungere forebyggende, hvis du generelt har tendens til hælspore.

– Hælspore er meget individuelt, og selvom der er flere ting, man kan gøre, har man ikke nok evidens til at konkludere, hvad der virker. Nogle gange kan det være fodstillingen som fx for høj svang eller platfod, der kan være årsagen. Her kan en fysioterapeut hjælpe med at finde netop den behandling, der fungerer for dig, forklarer han.

Er der intet af ovenstående, der virker, er der også nogle, der har gavn af binyrebarkhormon eller chokbølgebehandling, som du kan få gennem lægen. Disse metoder benytter man dog først efter minimum 3 måneder, hvor man har prøvet anden behandling.


5 gode råd mod hælspore

1. Drosl ned

Hælspore skyldes en overbelastning af den sene, der udspringer fra hælen og er med til at holde svangen oppe. Derfor bør du altid nedsætte den aktivitet, der skaber symptomerne og langsomt trappe op igen.

2. Køb skoindlæg

Skoindlæg kan aflaste senen, når du går og er et godt redskab til at afhjælpe symptomerne. De behøver ikke at udhule din pengepung. Et par billige indlæg fra Føtex kan sagtens gøre det. Prøv dig frem og find dem, der føles bedst for din fod.

3. Spænd ud

Det er en rigtig god idé at lave udspændingsøvelser tre gange om dagen, mens symptomerne står på. Sæt benene over kors, træk tæerne så langt mod knæet som muligt og spænd svangen ud. Udfør øvelser 10 gange i 10 sekunder per gentagelse.

4. Styrk ankel og sene

Hælspore skyldes overbelastning. Derfor er det vigtigt at styrke området omkring hæl, svang.

5. Søg professionel hjælp

Hælspore er meget individuelt, og der er ikke en fast opskrift, der virker for alle. Derfor er det en god idé at opsøge din læge og eventuelt bede om henvisning til en fysioterapeut for at komme rigtigt fra start med behandlingen.


Læs flere Krop&motion-artikler

7 gode øvelser mod hoftesmerter 

Sådan forebygger du ankelskader på vandreturen