Hvad Hærvejen gav mig
En erfaren vandrer tager på tur.
Af Leif Iversen
Gitte Holtze er en særdeles erfaren vandrer, som tager tre ugers orlov fra sit krævende arbejde for ganske alene at vandre Hærvejen fra Padborg til Skagen.
Hun forventer at stresse af, tænke kloge tanker, opleve den jyske natur og møde spændende mennesker. Gitte overnatter undervejs i shelters, eget telt og i enkelte tilfælde hos venlige mennesker, som hun enten har en aftale med, eller som hun møder på sin vej. Undervejs oplever hun smuk og afvekslende natur, men også lange, lige og mere kedelige strækninger eller tæt bebyggede områder, som Hærvejen også passerer igennem. Vi læser ligeledes, at en hærvejstur ikke kun byder på hyggelig Trangia- eller bålmad, men også fastfood eller et hurtigt indkøb fra kiosken.
Undervejs støder Gitte på besvær og forhindringer i form af dårligt vejr, manglende indkøbsmuligheder, eller at der bliver for langt til næste planlagte lejrplads. Her oplever hun, at tilfældet, omstændighederne eller venlige mennesker hjælper til, lige når der er behov for det. Derfor skriver Gitte, at Hærvejen bliver ved med at give – meget mere end hun havde forventet. Bogen er således ikke et skønmaleri af en hærvejsvandring, men en levende fortælling om, hvad hun oplever undervejs og får ud af turen.
Uro og stress følger med
Man forstår allerede på de indledende sætninger, at Gitte ikke er helt afslappet, da hun stiger på toget til Jylland. Og det skal vise sig, at stresset følger med, for undervejs skal hun også lige klare lidt udestående arbejde, skrive mails og sende indlæg inden deadline, ligesom hun har en aftale om dagligt at ringe og skrive hjem til kæresten. Instagram skal opdateres hver aften, idet hun har en stor skare af følgere, der gerne vil høre om hendes vandringer, men hvor hun også stresses af enkelte anonyme, meget negative kommentarer. Det kan virke paradoksalt på den uforberedte læser, at udfordringerne og opgaverne tages med på tur, når Gitte i den grad har brugt tidligere vandringer på både Caminoen og Pacific Crest Trail til at arbejde med og finde ro i sit eget liv. Men det beskriver måske meget godt, hvordan mange af os ikke altid er gode til at trække stikket og drage afsted med hovedet tømt for dårlig samvittighed og diverse pligter.
Gitte skriver i et forfriskende sprog, der ikke lader os i tvivl om hendes humør og oplevelse af verden, om end enkelte passager kan virke en smule kunstlede og kræver en hurtig dobbeltlæsning. Der er mange ret personlige betragtninger og beskrivelser af hendes liv og private relationer, som jeg lige skal vænne mig til. Det forstyrrer i begyndelsen min læsning af bogen, som jeg nok forventede ville være en mere traditionel turbeskrivelse.
Hvad Hærvejen gav Gitte
Jeg erkender dog hen mod slutningen af bogen, hvor Gitte synes at få samling på sine oplevelser og frigøre sig fra uroen og stresset, at der er en mening med historien. Og den synes at få en fin afrunding i Skagen. Især efterskriften, skrevet nogle måneder efter turen, synes jeg giver forståelse for hendes uro og de valg, der følger efter. Altså en forståelse af, hvad Hærvejen har givet hende. Jeg kan dog godt forestille mig, at Gitte på sin næste tur med al sin energi og entusiasme nok igen vil bruge den første tid til mentalt at drosle ned – ligesom mange af os andre ville have brug for at gøre det!
Forfatter: Gitte Holtze
Titel: Hvad Hærvejen gav mig
Omfang: 304 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 2023
Pris: 299,95 kr.