Spektakulære udsigter på Kungsleden

Højt oppe i Sverige nord for polarcirklen findes Kungsleden, en 430 km lang vandrevej gennem Laplands fjelde med en vild og varieret natur.

Kungsleden 2019. Foto Rie Lambeck Mikkelsen

Kungsleden 2019. Foto Rie Lambeck Mikkelsen

Vi er en lille gruppe på otte personer i alderen 14 – 71 år, der på syv dage midt i juli vandrede ca. 100 km på Kungsleden fra Abisko til Nikkaluokta med overnatning i fjeldhytter i Abiskojaure, Alesjaure, Tjäktja, Sälka og Singi; samt på Abisko Turiststation og Kebnekaise Fjeldstation.

Der skal foretages mange valg, når man skal på vandring og bære det hele selv. Men ingen af os mangler noget undervejs. Tværtimod har flere rigeligt med i deres 10–13 kilo tunge oppakning, og vi efterlader eller forærer overflødig oppakning væk undervejs – som bøger, ekstra mad og shampoo.

Vandring i fjeldet

Det er fantastisk! Vores dagture har en varighed af 5–8 timer, og det er let at finde vej, da ruten er markeret med rød maling på varder. Mange områder er våde, og her kommer vi tørskoet igennem på spanger (primitive gangbroer, red.). Hængebroer eller mindre træbroer bringer os over de store vandløb.

Turen starter i birkeskov, men allerede på andendagen når vi op i fjeldet, hvor vegetationen skifter til lave buske, lav, mos og fantastiske miniature-fjeldblomster i kraftige farver. Vi hører fjeldpibere og flere gange suser kjoven henover vores hoveder. Vi møder også en rypemor, der genner sine 10 kyllinger over stien lige foran os.

På dagen hvor vi går over Tjäktja-passet, der med sine 1150 moh er det højeste punkt på Kungsleden, får vi endelig renerne at se. En stor flok på et par hundrede stykker og en enkelt helt tæt på, skræmt væk fra flokken af en lille gøende hund.

Vi møder fantastiske udsigter med fjelde, der spejler sig i fjeldsøer. Selvom vi er midt i juli, ligger der stadigvæk en del sne. Vi er heldige med vejret og har tørvejr på alle vandredage. I begyndelsen omkring 8˚, og senere på ugen har vi høj sol og temperaturer på op til 16˚. I forhold til årstiden har vi få myg, og vi får slet ikke brug for vores myggenet!

Vi giver os god tid til at holde spisepauser, hvor der er spektakulære udsigter. Vores tørre knækbrød, smøreost og fedtede pølser smager fantastisk – og dertil frisktappet vand fra elven.

Inspireret til vandreferie? Se vores udbud her

Livet i fjeldhytterne

Livet i hytterne leves helt enkelt: toiletbesøg på das, vand hentes i elven, bad foregår i elven eller i badstue, og der er hverken el- eller telefonforbindelse.

Ved ankomst til hytten får vi køjer anvist af hytteværten, og ofte starter en symfoni af raslen med plastikposer og lynlåse, idet vi installerer os med lagenpose, tøj og mad. Så er det tid til bad, og det er damerne først. Kogende vand tappes fra ovnen i saunaen, og vask foregår som etagevask i badstuen. De seje dypper sig i den kolde elv og skynder sig tilbage til saunaens varme.

Dagens madhold sørger for indkøb i hyttens beskedne butik og tilberedning af aftensmaden. Efter spisning starter det daglige opvaskeritual, og der afsluttes med at bringe spildevand ud i ”slasken”.

Alle er trætte efter en lang dag på fjeldet og har brug for en god nats søvn. Ved 22-tiden er der ro i lejren, og natteroen afbrydes kun af nat-tisserne, der forsigtigt lister ud på das. En sidegevinst for os, der skal op om natten, er, at vi får mulighed for at opleve fjeldene i midnatssolens smukke orange lys.

Tilbage til civilisationen

Efter en uges vandring på en af verdens smukkeste vandreruter skal vi pludselig igen vænne os til, at det ikke er oplagt at hilse på alle, man møder eller tage del i hinandens vandreoplevelser. Vi er tilbage i civilisationen.

Af Rie Lambæk Mikkelsen & Grethe Aagaard

Læs også Den Svenske Turistforening, STF