Jeg har aldrig tid når der er en DVL-tur der egentlig passer mig

Du kender det måske: du vil egentlig godt på en vandretur eller gåtur så tit som muligt, men det er svært at finde tid - eller også regner det, eller også skal der faktisk gøres rent. Måske kigger du i DVL’s oversigt over ture, og finder mange interessante ture, men det passer bare ikke ind i din dagligdag. Hvad så? 

DVL anbefaler Mols Bjerge (Foto Preben Simonsen 2017)

DVL anbefaler fx Mols Bjerge

Af Kirsten Larsen 

Jamen, der er jo masser af mennesker der kommer ud at gå – selv om det ikke er på en DVL-vandretur. Men på dvl.dk har vi kvalificeret udbuddet med vores ekspertise, så du får masser af ideer og tips. 

Hvordan finder jeg en egnet tur? 

DVL anbefaler alle disse stier
DVL anbefaler alle disse stier

dvl.dk/danmarksbedstestioversigt (kræver login) får du overblikket. På et kort kan du klikke dig frem til dit område, og der er også en regionsopdelt oversigt. Denne side fanger DVL-anbefalede stier, og også de fleste andre stier i Danmark. 

Andre steder med gode forslag til ture: 

Du kan også gå ind på din kommunes hjemmeside hvor der ofte vil være en oversigt over fx kløverstier i kommunen. 

Der er mange slags stier i Danmark – på dvl.dk/stityper kan du få et overblik. 

Er du helt sikker på, der ikke er en tur, som passer dig?

Apps 

Vil du hellere bruge apps på din telefon til at finde ruter, er der også gode muligheder: 

DVL anbefaler outdooractive som findes i en gratis version. 

Læs mere om appen på dvl.dk/outdooractive og find flere apps på dvl.dk/apps. 

Nogle afdelinger arrangerer kurser i at bruge outdooractive-appen, ligesom der er flere onlinekurser i brugen via DVL Vandrerakademi. 

Alltrails har også mange vandreture i Danmark, se alltrails.com 

På de fleste apps skal du oprette dig som bruger, men det koster ikke noget. Fordelen ved apps er at du kan bruge ruten undervejs og få hjælp til at komme på sporet igen hvis du er gået forkert. 

Bøger og artikler 

Hører du til dem der gerne vil læse om det sted du vandrer, kan du få hjælp til at finde materialer på bibliotekerne via dvl.dk/gåpåbibliotek. 

Du kan også gå direkte på bibliotek.dk for at søge: skriv dit område, skov eller by og vandre* – fx kerteminde vandre* eller rold vandre*. Så finder du både artikler og bøger – og måske også nogle forslag som er irrelevante. 

Godt rustet til gåturen 

Skal man blot en lille tur i nabolaget, er der jo ingen grund til at spekulere så meget i vandrestøvler, rygsæk eller andet udstyr. Hvis du skal på en længere tur, er det en god ide at overveje støvler, rygsæk, regntøj og evt. vandrestave. 

På dvl.dk/udstyr finder du gode ideer til udstyret, imens dvl.dk/godevandreråd giver gode råd om påklædning og vandring generelt, og dvl.dk/fodtøj helt specifikt giver dig gode råd om dit vigtigste vandremiddel – fodtøjet.

Går du alene?

Hvis man ofte går alene, har nogle glæde af noget lyd i ørene. Du kan finde tips til både noget der handler om vandring, og noget der handler om det sted du går på dvl.dk/podcast. 

 Går du med børn?

Det kan kræve lidt ekstra at lave en god og sjov tur med børn. Du kan finde tips og ideer på dvl.dk/børn – inklusive video-inspiration til ture i hovedstadsområdet. 

Husk at du kan få rabat rigtig mange steder som medlem – både til udstyr og rigtig mange andre ting. Se listen på dvl.dk/rabat.