Vandreglade veninder deler deres eventyr
En spontan idé i kølvandet på frustration og skuffelse satte gang i to håndboldkvinders vandrelyst. De håber at inspirere andre til at udforske naturen og efterlade pres og forventninger derhjemme.
Af Kristine Buske
Det var to slukørede kvinder, der vendte hjem fra Herning-Ikast den 1. maj 2019. Sammen med Odense Håndbold havde de vundet 21 ligakampe i streg, men semifinalen i kampen om det danske mesterskab endte med et nederlag. Det hele faldt fra hinanden, og både holdet selv, fansene og medierne var skuffede.
Veninderne 25-årige Mie Højlund og 26-årige Althea Reinhardt sov sammen den nat. Frustrationen og ærgrelsen var altoverskyggende. De kunne ikke overskue, at de næste dag skulle møde folk, der ville spørge ind til kampen. Og så kom ideen midt i mørket. En vandretur. En flugt fra håndbolden og de negative tanker, som hovederne var fyldt af. Valget faldt på Skåneleden i Sverige – tæt nok på til at tage af sted med så kort varsel – og langt nok væk til netop at få ro.
Klokken 5 om natten blev alarmen sat, så de to veninder kunne stå nede i vandrebutikken ved åbningstid klokken 10.00. Soveposer, liggeunderlag, rygsække, frysetørret mad, spork, kedel og gasdåse blev bippet ind ved kassen. Ekspedienten anbefalede at købe en presenning, som senere viste sig nyttig.
– Der gik ikke engang 12 timer, fra vi fik idéen, til vi sad i bilen på vej mod Sverige, fortæller Althea.
Det er udfordringerne, man husker
Turen til Sverige blev en ilddåb, og Mie og Althea blev hurtigt glade for, at de lyttede til ekspedientens råd om en presenning. Efter første dags vandring var alle overnatningssteder og sheltere bookede, og de måtte slå lejr på en strand ved brug af presenning og snore.
– Vi gled ned i hinanden hele tiden, og der var minus 5-6 grader om natten. Vi var bange, for vi havde aldrig sovet ude før, og tankerne var i panik hele natten, fortæller Mie.
Dagen efter fik Mie mere og mere ondt i sin ene fod. Hun kunne næsten ikke støtte på den. På en havnerestaurant besluttede hun at tage sin sko af og opdagede, at hun havde gået med to såler, som havde fyldt skoen til bristepunktet.
– Jeg var et helt nyt menneske, da jeg fik den sål ud.
Det blev til 57 kilometer og to overnatninger, inden Mie og Althea tog turen tilbage hjem til Fyn. En af dagene kom de helt op på 40 kilometer – det var lige i overkanten.
– Det var helt fantastisk at komme væk fra presset derhjemme. Man møder søde mennesker på sin vej, og der er en form for samhørighed. Vi blev udfordret mentalt, men det var udfordringerne, vi huskede, da vi kom hjem igen, og de var med til at styrke os og tænke i kreative løsninger, siger Althea og fortæller samtidig, at det var Skåneleden, der åbnede for mange flere vandreture.
Oplev den afvekslende natur på Skåneleden
Den Svenske Turistforening
Turene står i kø
Ud over en tur mere til det svenske har Althea og Mie også vandret i Alperne, på Bornholm, Gendarmstien og i Egtvedpigens Fodspor i Vejle-området. En af de kommende ture på deres bucketlist er Hærvejen.
– Danmark er et naturskønt land, og der er mange gode ture. Nogle af vores yndlingsture er på Sydfyn, fortæller Mie.
Det er ikke kun Althea og Mie selv, der er blevet bidt af at vandre. Deres forældre er også hoppet med på bølgen.
– Vores forældre siger, at de griner så meget, når de er på vandretur, og det vil vi give dem ret i, siger Althea. Mie supplerer:
— De bedste minder, jeg har, er fra vandreture. Det er ikke altid, at tingene glider, som man ønsker, men det giver unikke oplevelser sammen, og når man løser tingene, kan man grine ad det dagen efter.
Deler vandreeventyret
Da veninderne tog afsted på deres første tur, anede de ikke, hvad der skulle til for at komme i gang med vandringen. Derfor har de oprettet hjemmesiden mithea.dk, hvor de deler vandreruter og tips og tricks til andre, der vil prøve vandringens disciplin på egen krop. De håber at inspirere andre – især unge – til at begive sig ud i naturen til fods væk fra hverdagens stress.
– I naturen kan man glemme konkurrencesamfundet. Her handler det ikke om at være hurtigst eller bedst. Det handler ikke om os, men om udsigten og oplevelserne. Det vil vi gerne give videre til andre, siger Althea.
– Det er oplevelser, som ikke koster alverden. Man får et chok, når man kommer væk fra hverdagens stimuli. Vi har begge hund og er slemme til at have podcast i ørene, når vi går med hunden. Men når vi kommer ud at vandre, hører vi pludselig fuglene og ser blomsterne. Det er noget helt særligt, tilføjer Mie.
Hun fortæller, at de har fået mange henvendelser gennem hjemmesiden.
– Vi får mange henvendelser fra folk, som har praktiske spørgsmål. De er også gode til at komme med anbefalinger til os. Det er enormt givende, at vi har fået skabt et vandrefællesskab på den måde.
Bring vandrefællesskabet til de unge
Althea og Mie kendte ikke selv til Dansk Vandrelaug. De ser et behov for at oplyse unge mennesker omkring mulighederne for at deltage i et vandrefællesskab.
– Jeg tror, der er mange unge, der gerne vil være med og har brug for et socialt fællesskab. De ved bare ikke selv, hvor de skal finde det, og derfor handler det om at fange de unge på de sociale medier, hvor de befinder sig. Det skal være nemt for dem at komme med, siger Althea.