Vandrernes Dag 2023 i Region Hovedstaden

Hvad siger du til en gratis guidet vandretur i godt selskab? Lørdag den 23. september inviterer Dansk Vandrelaug traditionen tro alle ud i naturen på Vandrernes Dag. Gå med - det gi'r livsglæde.

Dansk Vandrelaug byder velkommen til nye og gamle vandrere på Vandrernes Dag i Region Hovedstaden, hvor vi fejrer vandringens mange glæder samtidig med mange andre vandreforeninger i hele Europa. 

DVL’s 21 afdelinger deler de mange glæder, der er ved at vandre i flok på velplanlagte ture, som alle er gratis for gæster på Vandrernes Dag. En rutineret turleder guider dig trygt igennem landskabet, så du blot skal følge det gode selskab.

Sæt kryds i kalenderen, for her byder DVL Bornholm, Frederikssund, Gentofte, Lyngby og København velkommen udenfor til Vandrernes Dag:

Vandrernes Dag 2023 Hovedstaden

Paradisbakkerne (5 km)BEMÆRK denne ture afvikles søndag den 17. september!

Mødestedet er Paradisbakkerne, Oksemyrevejen 10, 3740 Svaneke, kl. 13. Turen følger ‘gul rute’ ad  Oksemyre, Gamledam, Trommerestenene, Heksens dør, Dybedal, Troldstauerna, Tamperdal, Ravnedal, Majdalen og Midterpilt.

Fjordlandskab og ådale ved Frederikssund (12 km)

Mødestedet er Frederikssund Station kl. 10. En varieret tur gennem flere af Frederikssunds grønne kiler langs åer, fjord og klint.

Otte ture til Dyrehaven  

Nord for hovedstaden er der et væld af muligheder for at deltage i Vandrernes Dag med mange andre. Her er Dyrehaven målet for otte forskellige ture, som afdelingerne fra København, Gentofte og Lyngby står for.

Du kan vælge at gå fra 7 til 19 km, og fælles for turene er, at alle mødes i Ulvedalene mellem kl. 15-16, hvor der bydes på kage til de drikkevarer, du selv har med i rygsækken:

Holte til Ulvedalene (10 km)

Mødestedet er Holte St. kl. 12. Vi går til Holtekollen Madpakkehus, hvor vi spiser frokost. Derefter langs Mølleå, indtil vi drejer ned mod Dyrehaven og Ulvedalene.

Fra Skodsborg til Klampenborg (10 km)

Mødestedet er Skodsborg St. kl. 13:06. Vi går gennem Dyrehaven og mødes kl. 15:00 med andre grupper i Ulvedalene.

Lyngby-Dyrehaven tur/retur (14 km)

Mødestedet er Lyngby St. ved kiosken kl. 11. Vi krydser gennem Tordals Mose og Ermelunden til Fortunen. Videre til Rådvad og fælles arrangement i Ulvedalene. Ad andre stier tilbage.

Københavns Befæstning, Nordfronten (19 km)

Mødestedet er Klampenborg St. kl. 10. Kulturel rundtur i og omkring Dyrehaven. Fokus er på anlæg fra Københavns nyere befæstning fra 1. verdenskrig. Vi gør et hyggeligt stop i ca. en time fra kl. 15-16 i Ulvedalene, hvor vi møder de andre fra Lyngby, Gentofte og Københavns ture.

Vandrernes Dag i Dyrehaven I (7 km)

Mødestedet er Gentofte St. kl. 13. Turen går gennem slotshaven ved Bernstorff Slot,, omkring Hundesømosen, gennem Ermelunden, langs Fuglesangssø til Ulvedalene, hvor mange vandreture mødes til et traktement.

Vandrernes Dag i Dyrehaven II (7 km)

Mødestedet er Klampenborg St. under uret kl.13. Vi går gennem Jægersborg Strandpark til Taarbæk Havn ind i Dyrehaven forbi Chr. V’s Eg og Eremitageslottet til træf i Ulvedalene med traktement.

Vandrernes Dag i Dyrehaven III (9 km)

Mødestedet er Ulvedalene i Dyrehaven v/ Teateregen kl. 16. Har du hørt en kronhjort brøle? Ellers kom med på denne skumringstur i kronhjortenes brunsttid. Kom evt. allerede kl. 15 i Ulvedalene!, så du kan deltage i det fælles traktement.

Vandrernes Dag i Dyrehaven (10 km)

Mødestedet er Hellerup St. v/kiosken kl. 12.30. Vi går vi langs Øresund og slutter i Ulvedalene til fælles arrangement med kage (husk kaffe/drikkevarer).

Vandrernes Dag og European Walking Day fejres hvert år den første lørdag under den europæiske idrætsuge, European Week of Sport (23.-30. september). På de sociale medier kan du følge andres spor med hashtaggene #beactive #europeanwalkingday. Og så selvfølgelig vores egne #dvldk og #danskvandrelaug.


Få et regionalt overblik over de mange andre gåture her: