Vandrernes Dag 2022 i Region Syddanmark

Hvad siger du til en gratis guidet vandretur i godt selskab? Den 3. søndag i september inviterer Dansk Vandrelaug traditionen tro alle ud i naturen på Vandrernes Dag. Ses vi den 18. september?

Vandring giver grøn energi! Og Dansk Vandrelaug byder velkommen til nye og gamle vandrere på den årligt tilbagevendende Vandrernes Dag den 18. september.

DVL’s 21 afdelinger deler de mange glæder, der er ved at vandre i flok på ture, som alle er gratis for gæster på Vandrernes Dag. En rutineret turleder guider dig trygt igennem landskabet, så du blot skal følge det gode selskab.

Sæt kryds i kalenderen, for her byder Kolding, Esbjerg, Sønderjylland og Fyn afdelinger velkommen udenfor til Vandrernes Dag:

Vandrernes dag på Skamlingsbanken (4, 7 og 10 km)

Mødestedet er granitsøjlen tæt på p-plads, Skamlingvejen 123, 6093 Sjølund, kl. 10. På Vandrernes dag tilbyder vi 3 forskellige vandreture af forskellig længde på det smukke Skamlingsbanken. Turene har det samme udgangspunkt.

Den Hemmelige Skov (5 km)

Mødestedet er Spangsbjerg Station ved Rybners Tekniske Skole kl. 10. En tur omkring Kvaglundsøerne og gennem Den Hemmelige Skov.

Præstesøen og Skoven i Oksbøl (11 km)

Mødestedet er Sportspark Blåvandshuk, Strandvejen 1, 6840 Oksbøl, kl. 10. Vandretur forbi det nye Flugt-museum, omkring Præstesøen og igennem skoven.

Tour de Marbæk (14 km)

Mødestedet er Sjelborg Strandvej 40, Esbjerg V kl. 10. Marbæk: Vadehav, istid og plantager. Turen er en af flere, der afholdes på Vandrernes Dag.

Vester Vedsted (15 km)

Mødestedet er Digehytten, Vester Bjergvej 4, Vester Vedsted, 6760 Ribe, kl. 10. Formiddagsturen starter på Rejsbydiget med udsigt over Vadehavet. Dernæst gennem marsken til RAF-mindesten og ad søndre fløjdige til startstedet. Eftermiddagsturen starter ca. 12:45 og går gennem landsby, bæk og bjergplantage. Man kan evt. vælge kun at deltage om for- eller om eftermiddagen.

Holbøl og Kelstrup Plantage (10 km)

Mødestedet er p-plads ved kirkegården ved siden af Præstevænget 4, 6340 Kruså, kl. 11. Turen er tænkt som motion med indhold. Vi vandrer en rundtur fra Holbøl, Rode skov, Kelstrup Plantage med retur til Holbøl.

Jordløse Bakker (11 og 16 km)

Mødestedet er Strandby Forsamlingshus, Strædet 1, 5683 Haarby, kl. 10. Vi går fra forsamlingshuset til Jordløse Bakker, et flot naturområde. Der bliver en kort og en længere tur.

Find samtlige Vandrernes Dag-ture her

Vandrernes Dag 2022

Med DVL på vandretur

På vandretur med DVL sørger vores erfarne turledere for, at du bliver ført sikkert rundt i landskab, langs vand og i by. De holder de fornødne pauser undervejs, hvor den medbragte kaffe/te og mad/mellemmåltider bliver fortæret.

Du får med stor sandsynlighed også et par vandrehistorier undervejs, mens gruppen er garant for godt selskab.

Husk

Gode sko eller støvler, som er gået til. Medbring vand, snacks og kaffe/te – og en madpakke, hvis turen foregår over flere timer. Tjek vejrudsigten, om du har brug for vandtæt eller vindtæt påklædning.


Få et regionalt overblik over de mange andre gåture her: